Åbent værksted - Opstart hver mandag!

AMU-Kurser – Åbent Værksted i metalbranchen

Vores Åbent Værksted koncept giver dig mulighed for at tage kurser, når det passer dig, i et fleksibelt læringsmiljø med adgang til det nyeste udstyr. Du får kompetent vejledning fra erfarne undervisere, som støtter dig gennem hele læringsforløbet.

Her er et udvalg af de type kurser, vi tilbyder:

  • Konventionel drejning og fræsning
  • CNC-drejning
  • CNC-fræsning
  • Bearbejdningsteknik, CAD/CAM, drejning/fræsning
  • CAM, flerrakset bearbejdning
  • Måleteknisk kontroldokumentation i metalindustrien
  • Grundlæggende CAD
  • Grundlæggende maskintegning
  • Teknisk design i 3D CAD

Kurser og efteruddannelse inden for metalindustrien

Er din virksomhed klar til at blive opdateret? Techcollege tilbyder et bredt udvalg af efteruddannelseskurser inden for metalbranchen. Som en af landets største udbydere af efteruddannelse inden for spåntagende bearbejdning og CAD, tilbyder vi fleksible og relevante kurser gennem vores Åbent Værksted.

Priser

Kursuspriser:

  • Faglærte: 208 kr. pr. dag, med VEU-godtgørelse på op til 940 kr. pr. dag til arbejdsgiveren.
  • Med videregående uddannelse: Der betales fuld pris for hvert kursus, uden mulighed for at søge VEU-godtgørelse.
  • Ledige: Du kan modtage dagpenge under kurset, efter godkendelse fra dit jobcenter eller din a-kasse.

Yderligere tilskud: Hvis du har mere end 120 km frem og tilbage til kurset, kan du få tilskud til kost og logi på op til 550 kr. pr. overnatning, samt til transport.

Vi anbefaler, at du undersøger mulighederne for tilskud via kompetencefonde som fx Industriens Kompetenceudviklingsfond.

Konsulentbistand og tilpassede kurser

Ud over vores åbne kurser tilbyder vi også virksomhedstilpassede kursusforløb og konsulentbistand. Disse kan foregå enten hos jer eller på skolen, afhængig af hvad der passer jer bedst. Kurserne bliver specielt tilpasset virksomhedens behov og tager udgangspunkt i praktiske, konkrete løsninger.

Sådan tilmelder du dig

Det er nemt at tilmelde sig vores kurser. Besøg vores hjemmeside på techcollege.dk/efteruddannelse, hvor du kan vælge det kursus, der passer dig bedst. Når du har fundet dit kursus, bliver du linket videre til voksenuddannelse.dk, hvor tilmeldingen kan gennemføres, og du kan ansøge om VEU-godtgørelse.

Kontakt os

Berit Godsk
Uddannelsessekretær
Metalbranche og CAD
El/hybrid og autoteknik
Palle T. Balzer
Salgs- og forretningsudvikler
Maskin- og Industriteknik, CNC, Svejsecertificering, Cad-kurser
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Hold dig opdateret inden for de fagområder, der interesserer dig - tilmeld dig TECHCOLLEGEs nyhedsbrev.

Det er helt gratis, og vi lover selvfølgelig, at vi ikke spammer din mailboks.

Klik her for at tilmelde dig