Kompositoperatør
Det kan du se frem til
Som kompositoperatør lærer du at fremstille produkter i stærke og lette materialer, der bruges i fx vindmøller, både, biler og fly. Du arbejder med glasfiber og andre kompositmaterialer, som formes, bygges op og hærdes til præcise og holdbare emner.
Faget kombinerer teknik, kvalitet og materialeforståelse — og du bliver en del af produktionen af løsninger, der bruges i alt fra grøn energi til industrielle produkter.
Som kompositoperatør lærer du at fremstille produkter i stærke og lette materialer, der bruges i fx vindmøller, både, biler og fly. Du arbejder med glasfiber og andre kompositmaterialer, som formes, bygges op og hærdes til præcise og holdbare emner.
Faget kombinerer teknik, kvalitet og materialeforståelse — og du bliver en del af produktionen af løsninger, der bruges i alt fra grøn energi til industrielle produkter.
Sådan foregår uddannelsen
Uddannelsen starter på Techcollege, hvor du lærer om materialer, formfremstilling, sikkerhed, tegninger, støbeteknikker og kvalitet. Du arbejder meget i værkstedet, hvor du fremstiller og reparerer kompositemner og lærer, hvordan de bygges op og styrkes.
Derefter kommer du i lære i en virksomhed. Her bliver du en del af produktionen og får opgaver i takt med, at du bliver klar. Du arbejder med formfremstilling, støbning, overflader, reparationer og kvalitetssikring — og lærer at indgå i et professionelt produktionsteam.
Hverdagen i lære
I lære arbejder du med materialer, forme, støbning og klargøring. Du lærer at læse tegninger, blande materialer korrekt, støbe emner, kontrollere kvaliteten og sikre, at produkterne bliver præcise og ensartede.
Du bliver også trænet i sikkerhed, samarbejde og de arbejdsgange, der får produktionen til at glide.
I lære arbejder du med materialer, forme, støbning og klargøring. Du lærer at læse tegninger, blande materialer korrekt, støbe emner, kontrollere kvaliteten og sikre, at produkterne bliver præcise og ensartede.
Du bliver også trænet i sikkerhed, samarbejde og de arbejdsgange, der får produktionen til at glide.
Start din uddannelse
Klar til at komme i gang? Her finder du de kommende startdatoer for uddannelsen.
Vi glæder os meget til at byde dig velkommen.
Ansøgningsfrist & startdato - 10.08.2026
Ansøgningsfrist & startdato - 18.01.2027
Ofte stillede spørgsmål
Uddannelsen varer op til 2 år og 6 måneder og veksler mellem skole og læretid.
Som kompositoperatør arbejder du med fremstilling af emner i kompositmaterialer, fx til vindmøllevinger, fly, droner og skibe.
Under uddannelsen lærer du at:
Arbejde sikkert med kemiske stoffer som epoxy
Forstå og anvende forskellige materialer og værktøjer
Fremstille og klargøre forme
Støbe emner i glasfiber
Arbejde med sammenføjningsmetoder
Reparere og færdiggøre kompositemner
Vedligeholde forme
Arbejde med robotteknologi og støbeprocesser
Arbejde med kvalitetssikring og produktionsoptimering
Du arbejder både i skolens epoxyværksted og med teoretiske fag.
Du har blandt andet undervisning i:
Materialeforståelse
Arbejdsmiljø og sikkerhed
Matematik
It-værktøjer og CNC
CAD/CAM og Inventor
Tegningsforståelse
LEAN og Six Sigma-værktøjer
Kvalitets-, miljø- og produktionsstyringssystemer
Innovation
Fremmedsprog
Som uddannet kompositoperatør kan du arbejde med produktion og forarbejdning af kompositmaterialer i industrien.
Uddannelsen giver også adgang til videreuddannelse, fx:
Produktionsteknolog
Maskinmester
Professionsbachelor i eksport og teknologi
For at starte på hovedforløbet skal du have en læreplads – også kaldet en uddannelsesaftale.
En læreplads betyder, at du bliver ansat som elev i en virksomhed og indgår en aftale om din uddannelse. Det er her, du lærer faget i praksis og bliver en del af en arbejdsplads.
Du kan selv søge læreplads hos virksomheder, og skolen vejleder og støtter dig i processen med ansøgning og kontakt til virksomheder.
Hvis du ikke finder en læreplads med det samme, har du mulighed for at komme i skoleoplæring, hvis uddannelsen udbydes med skoleoplæring.
Skoleoplæring betyder, at du gennemfører den praktiske del af uddannelsen på skolen i stedet for i en virksomhed. Her arbejder du med de samme faglige mål og kompetencer, som du ellers ville lære i en læreplads.
Det betyder, at du kan fortsætte din uddannelse, selv hvis du ikke har en læreplads fra starten.
En erhvervsuddannelse er delt op i to dele: grundforløb og hovedforløb.
Grundforløbet
Grundforløbet er den første del af uddannelsen og foregår på skolen.
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, starter du på Grundforløb 1. Her bruger du det første halve år på at blive introduceret til uddannelsesområdet og lære de grundlæggende fag og arbejdsmetoder at kende.
Kommer du ikke direkte fra folkeskolen – eller har du allerede en læreplads – starter du på Grundforløb 2. Her arbejder du målrettet med den uddannelse, du har valgt, og bliver klar til praktik og hovedforløb.
Hovedforløbet
Hovedforløbet er den del af uddannelsen, hvor du skifter mellem skole og praktik i en virksomhed.
Det betyder, at du både får undervisning på skolen og lærer faget i praksis på en arbejdsplads.
For at starte på hovedforløbet skal du have en læreplads (en uddannelsesaftale) med en virksomhed.
Der er tre måder at opfylde adgangskravene på:
1) Du har en læreplads
Har du en uddannelsesaftale med en virksomhed, opfylder du automatisk adgangskravene.
2) Du opfylder karakterkravene
Du skal have:
Bestået 9. eller 10. klasse
Mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik
Bestået folkeskolens afgangseksamen
Hvis det er mindre end ét år siden, du afsluttede folkeskolen, skal du vurderes uddannelsesparat og medsende din studievalgsportfolio.
Du skal sende dit eksamensbevis med din ansøgning.
3) Optagelsesprøve
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du gå til en optagelsesprøve.
Søger du ind på Grundforløb 2, skal du til en samtale, før du kan optages.