Psycare (ERASMUS+ KA2 Partnership): 2025-2027
HVAD ER FORMÅLET MED PROJEKTET?
Projektet er et partnerskab mellem Godalen VGS (Stavanger, Norge) og 7 andre partnere, heriblandt Techcollege. Partnerskabet omfatter i alt 7 europæiske lande: Norge, Sverige, Danmark, Letland, Spanien, Cypern og Ukraine.
Formålet med projektet er at udvikle, teste, og oversætte/tilrette til fremtidig anvendelse i alle deltagerlandene et kursusmodul til frisøruddannelser, som har fokus på at ruste eleven/kursisten til at kunne håndtere kundekontakt som omfatter dialog om vanskelige personlige temaer. Projektet søger at adressere den voksende psykologiske udfordring for fagprofessionelle i frisørfaget (og tilsvarende personlige serviceydelser) som skyldes kundeforventninger til at den fagprofessionelle skal lægge øre til (og forholde sig til) kundens peronslige udfordringer og private problemer, uanset hvor traumatiske disse måtte være. Dette skaber et mentalt ”load” der på sigt kan være skadeligt for den fagprofessionelles psykiske trivsel og sundhed. Projektet ønsker derfor med det udviklede kursusmodul at tilføre den fagprofessionelle værktøjer til at kunne håndtere disse dialoger og den belastning de medfører.
HVEM STÅR BAG?
Projektansøger og Kontraktholder:

Godalen Videregående Skole
Østre Ring 55
4015 Stavanger, Norge
Partnere:

Techcollege

Högskolan Kristianstad
Elmetorpsvägen 15,
291 39 Kristianstad, Sverige

A&E Loizou Hair & Beauty Enterprises Ltd.
Alexandrou Ypsilanti 46
8020 Paphos, Cypern
www.revolutionhairandbeauty.co

Aural Art Productions Nilsen
Kvitsøygata 25
4014 Stavanger, Norge

SIA Biznesa Augstskola Turiba
Graudu iela 68
1058 Riga, Letland

Instituto de Educación Secundaria El Palo
Camino Viejo de Vélez 17
29018 Malaga, Spanien

South Ukrainian National Pedagogical University
named after K.D. Ushynsky
ul. Staroportofrankivska 26
65020 Odessa, Ukraine
Medfinansiering:

ERASMUS+ KA2 Small-Scale Partnership
(godkendt hos ERASMUS+ i Norge)
HVILKE UDDANNELSER DELTAGER?
Fra TECHCOLLEGE deltager følgende uddannelser:
Frisør
PROJEKTET I TAL
Projektets samlede budget: 250.000 EUR
Techcollege budgetandel: 10,6%
Projektperiode: 01.09.2025 – 31.08.2027
HVILKE AKTIVITETER ER EN DEL AF PROJEKTET?
Projektet omfatter følgende aktiviteter:
3 fælles partnermøder (i Norge, Spanien og Sverige) + ét udviklermøde (på Cypern). Techcollege deltager i partnermøderne
Udvikling af 8 temamoduler (á 1 time) målrettet EUD-elever på EQF niveau 3-4 til et samlet kursusmodul i værktøjer til håndtering af vanskelige personlige kundedialoger og modvirkning af psykisk belastning fra disse dialoger.
Oversættelse af kursusmodulet til alle deltagerlandes sprog
Test af kursusmodulet i alle deltagerlande og tilretning af slutprodukt på basis at testerfaringer.
Produktion af underviservejledning (guidelines) til anvendelse af kursusmodulet
Produktion af ”Best Practice guidelines” til frisørsaloner etc. omkring kursusmodulets tema.
Spredning af projektresultaterne gennem deltagelse i min. 1 europæisk konference for frisørbranchen.
Techcollege bidrager i projektet med test og oversættelse af det udviklede kursusmodul i en dansk uddannelses- og branchekontekst.
HVAD ER PROJEKTETS FORVENTEDE RESULTATER?
Projektet forventer at opnå følgende resultater i overensstemmelse med opsatte resultatmål i ansøgningen
Kursusmodul til EUD-uddannelser (frisør og lignende personlige servicefag) udviklet med et omfang på ca. 8 timers træning.
Kursusmodul testet, tilrettet og oversat til alle deltagerlandenes sprog
Kursusmodul understøttet med produceret underviservejledning og ”Best Practice guidelines” til arbejdsgivere
Kendskab til kursusmodul udbredt via konferencedeltagelse på Europæisk niveau.
Kontakt
Faglærer og Koordinator Lone Foged Thomsen, Livsstil & Sundhed uddannelsesområdet,
loft@techcollege.dk, 2526 6688
Uddannelseschef Pia Susanne Jørgensen, Livsstil & Sundhed uddannelsesområdet,
psu@techcollege.dk, 2526 6460
Chefkonsulent Peter Wendelbo Jensen, Mennesker & Organisation / International Afdeling, petj@techcollege.dk, 2240 0840