Sky baggrund
Sky baggrund

Asbestcertifikat - Fagligt ansvarlig

Når du har bestået kurset "Asbestcertifikat - Fagligt ansvarlig", kan din virksomhed søge om asbestautorisation hos Sikkerhedsstyrelsen. For at opnå autorisation skal du som fagligt ansvarlig opfylde følgende krav:

  • Arbejdstid: Du skal være tilknyttet virksomheden mindst 30 timer om ugen inden for virksomhedens normale arbejdstid

  • Forudsætninger: Du skal have bestået 4-dages AMU-kurset "Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer"

Som fagligt ansvarlig er det din opgave at sikre, at arbejdet udføres korrekt og i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler om asbest. Dette indebærer, at du:

  • Planlægger og bemander opgaverne korrekt med kvalificerede medarbejdere

  • Sikrer tilstrækkelig instruktion og tilsyn med medarbejdernes arbejde

  • Overvåger at arbejdet udføres i overensstemmelse med sikkerhedsforskrifterne

Målgruppe

Dette kursus er rettet mod medarbejdere med brancheerfaring, der ønsker at påtage sig ansvaret som fagligt ansvarlig ved asbestarbejde.

Adgangskrav

For at kunne deltage i kurset skal du have bestået 4-dages AMU-kurset "Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer".

Kursusmål

Efter kurset vil du være i stand til at:

  • Planlægge og tilrettelægge nedrivnings- og saneringsopgaver med asbestholdige materialer i overensstemmelse med gældende lovgivning og virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Du vil få viden om

  • Forundersøgelsespligt og udarbejdelse af arbejdsplaner

  • Afskærmning, skiltning og afspærring af arbejdsområder

  • Anvendelse af arbejdsmetoder og tekniske hjælpemidler

  • Rengøring af arbejdsområder og korrekt brug af personlige værnemidler

  • Arbejdshygiejniske foranstaltninger og håndtering af asbestaffald

Ansvar og opgaver

Som fagligt ansvarlig lærer du at:

  • Indrette arbejdsområdet, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med lovgivningen

  • Bemande opgaver baseret på medarbejdernes erfaring og kvalifikationer

  • Anmelde asbestarbejde til Arbejdstilsynet

  • Instruere medarbejdere i at udføre arbejdet sikkert og korrekt, med særlig fokus på opgavens kompleksitet og omfang

  • Føre tilsyn med arbejdets udførelse for at sikre, at det følger gældende regler og kvalitetskrav

Egenkontrol og dokumentation

Du vil også lære at:

  • Udføre egenkontrol ved nedrivning og sanering af asbestholdige materialer gennem brug af kvalitetsledelsessystemer

  • Dokumentere tilsyn og registrere eventuelle afvigelser

  • Gennemføre slutkontrol af arbejdet og identificere behovet for forbedringer

  • Dokumentere forbedringsaktiviteter i forhold til opståede afvigelser

Kvalitetsledelsessystem

Virksomheden skal have et kvalitetsledelsessystem, der er godkendt af en uafhængig kontrolinstans, som er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Se en oversigt over godkendte kontrolinstanser på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Kursusbevis

Der udstedes kompetencegivende kursusbevis.

Asbestcertifikat - Fagligt ansvarlig amu nr: 22276
PERIODER
dage: 2 dato: 08-06-2026 - 09-06-2026
amu nr: 22276
dato: 08-06-2026 - 09-06-2026

kontaktpersoner

Gitte Faaborg Rasmussen
Uddannelsessekretær gira@techcollege.dk +45 7250 5271
Billede af medarbejder
Vicki Banch Friis Frederiksen
Salgs- og forretningsudvikler vifr@techcollege.dk +45 2526 6248
Billede af medarbejder