Sky baggrund
Sky baggrund

Avancerede teknikker i InDesign fysisk kursus

- få styr på de flersidede projekter

Du deltager i kurset ved fysisk fremmøde. Vi stiller en bærbar PC til rådighed. Hvis du ønsker at medbringe og arbejde på din egen PC/MAC skal du sikre dig, at du har en opdateret version af Adobepakken installeret.

Lær at optimere dit workflow så du kan øge din produktivitet. Bliv stærkere i produktion og håndtering af store dokumenter og automation. Lær at gøre tingene på den smarte måde i InDesign.

Arbejder du med større publikationer i InDesign og føler, at du ikke udnytter programmets mange muligheder for at optimere og forenkle din arbejdsgang? Eller måske skal du snart i gang med at arbejde med store dokumenter og vil gerne gøre det korrekt fra starten for at spare tid i processen? Så er dette kursus lige noget for dig!

På kurset lærer du, hvordan du arbejder med flersidede dokumenter som fx produktbeskrivelser, foreningsblade, magasiner, bøger og lignende. Vi gennemgår alle de funktioner, du har brug for, når du arbejder med større dokumenter. Du lærer at bruge skabelonsider, automatisk paginering samt tegn- og afsnitsformater, så du sikrer et ensartet layout hele vejen igennem din publikation.

Derudover lærer du at oprette preflight-profiler, som sikrer, at der ikke er nogen fejl i dit dokument. Undervejs får du masser af tips til, hvordan du arbejder mest effektivt med InDesign. Selv hvis du er en rutineret bruger, tør vi godt love, at du vil lære nye tricks.

Vi fletter naturligvis også InDesigns AI-funktioner ind i kurset, så du får indsigt i, hvordan du kan optimere din produktion ved hjælp af kunstig intelligens.

Læringspunkter:

Brug af skabelonsider til at sikre et ensartet layout gennem hele publikationen

Brug af tegn-, afsnits- og objektformater

Import af tekst til InDesign samt indstillinger for importen

Oprettelse af preflight-profiler, så du undgår fejl i dine dokumenter

Oprettelse og brug af tabeller

Oprettelse af automatiske indholdsfortegnelser

Bedre tekstombrydning

Online publicering af dine dokumenter via Creative Cloud

Brug af krydsreferencer i dokumenter

Brug af scripts og GREP-søgninger

På kurset får du en omfattende manual, du kan bruge som opslagsværk efter kurset.

Du er velkommen til at tage dine egne opgaver med og arbejde med dem på kurset. Vores rutinerede underviser står klar til at hjælpe dig med råd og vejledning.

På kurset anvender vi Adobe InDesign CC 2026.

Målgruppe for kurset i InDesign:

Du har et grundlæggende kendskab til InDesign.

Kursusbevis

Der udstedes kompetencegivende kursusbevis.

Ombrydning - Typografisk æstetik amu nr: 49054
PERIODER
dage: 1 dato: 15-04-2026 - 15-04-2026
amu nr: 49054
dato: 15-04-2026 - 15-04-2026

undervisere på kurset

Gert Michael Laursen
Billede af medarbejder

kontaktpersoner

Gitte Faaborg Rasmussen
Uddannelsessekretær gira@techcollege.dk +45 7250 5271
Billede af medarbejder
Birgitte Boe Mogensen
Salgs- og forretningsudvikler bbm@techcollege.dk +45 2526 6249
Billede af medarbejder