Adobe Creative Cloud - Adobe CC2026 Update, virtuelt kursus
Adobe Creative Cloud - Adobe CC2026 Update, virtuelt kursus
Du deltager i kurset via virtuel platform. Kurset bliver livestreamet og du vil være en aktiv del af klassen, hvilket via moderne teknologi muliggør interaktivitet, diskussioner, chatrum og samarbejde på tværs af fysiske og virtuelle grænser. Inden kurset får du tilsendt en brugerlicens til Adobepakken, som vil være aktiv i den aktuelle kursusperiode. Du får nærmere information i kursusinvitationen, som fremsendes cirka 14 dage inden kursusstart.
På kursusdagen får du en gennemgang af de spritnye funktioner i InDesign, Illustrator og Photoshop.
Se og lær om blandt andet de nyeste værktøjer i Adobe-pakken. Vi ser på de seneste AI-værktøjer, der tilføjer endnu flere AI-funktioner til vores grafiske værktøjskasse.
Vi ser også på de nyeste værktøjer i programmerne, som fx oprettelse af mockups i Illustrator, skriftgenkendelse, Distraction Removal i Photoshop og andre nye og ældre funktioner.
Undervejs får du masser af tips og tricks til, hvordan du kan arbejde mere effektivt med programmerne. Der vil også være rig lejlighed til at stille spørgsmål på dagen.
Nogle af læringspunkterne på kursusdagen:
Nyeste AI funktioner i Adobe programmerne
Opnå det uopnåelige med de nye AI partnermodeller (Photoshop)
Harmoniser lys og skygge (Photoshop)
Upskaler billeder via AI (Photoshop)
Nye justeringsværktøjer (Photoshop)
Destraction Removal (Photoshop)
Udvidede Generative Expand og Fill funktioner (Photoshop)
Gratis Adobe Stockbilleder
Juster layoutet med den nye Flex Layout funktion (InDesign)
Opret matematiske formler direkte i InDesign
Del dit layout i Adobe Express
Samarbejd med andre via Share for Text Editing
Object on a path (Illustrator)
Forbedret tracing (Illustrator)
Oprettelse af mockups (Illustrator)
Partnermodeller i Illustrator
Generative Shape Fill (Illustrator)
Brug af Adobe Firefly
Bemærk at der vil være nogle overlap af kursuspunkter mellem vores AI-kurser og update-kurset, da de nyeste AI-funktioner til dels er tilføjelser til de eksisterende. Noget af kurset vil også omhandle de bedste funktioner i CC 2025. Hvis du har deltaget tidligere på et af disse kurser, vil der være gentagelser.
Pris og praktisk information
Pris pr. deltager er kr. 1.770,00.
Prisen er eksklusive moms.
Kurset gennemføres ved minimum 8 deltagere (maksimum 16 deltagere).
Bemærk, at kurset ikke er et AMU-kursus, hvorfor der ikke kan søges VEU-godtgørelse eller anden refusion.
Spørgsmål og mere information
Har du spørgsmål til kurset, kontakt da gerne Uddannelseskonsulent Birgitte Boe på telefon 2526 6249 eller e-mail bbm@techcollege.dk.
Tilmelding
Tilmelding kan ske ved at trykke på "Tilmeld dig kurset her". Alternativt til Uddannelsessekretær Gitte F. Rasmussen på telefon 7250 5271 eller e-mail gira@techcollege.dk.
Afbudsregler
Hvis du framelder dig kurset senere end 5 hverdage uge før kursusstart, opkræves et gebyr på kr. 1.500.
Hvis du udebliver fra kurset, uden at give kursusafdelingen besked, opkræves et gebyr på kr. 2.500.