Sky baggrund
Sky baggrund

CNC drejning, programmering med cyklus/dialog - 47452

Mål:

Deltageren kan udarbejde procesbeskrivelse (operationsplan) over relevante arbejdsfunktioner til fremstilling af givet drejeemne ud fra ISO/DS arbejdstegning, som indeholder skrub, slet, gevind, indstik, boring samt afstik. Endvidere kan deltageren på 2-akset CNC drejebænk programmere emne konturer med udvendig plan-, langs-, ansats- og konusdrejning ved skrub og slet bearbejdning med ISO-, cyklus- og dialogprogrammeringsfaciliteter (fristik, rundinger, indstik med dvaletid, korthulsboring, indvendig skrub og slet bearbejdning samt indvendig og udvendig gevindskæring). Deltageren kan med viden om styringens funktioner selvstændigt vælge egnet programmeringsteknik, programmere med radiuskompensering (G40, G41 og G42) samt udføre enkel fejlfinding og korrigere programfejl på udarbejdede CNC programmer. Endelig kan deltageren ud fra materialeegenskaber (eks. hårdhed, sejhed, trækstyrke, brudstyrke), fastlagte tolerancer og specificeret overfladeruhed selvstændigt foretage valg af skærende værktøj.

Målgruppe:

AMU-kurset henvender sig til ikke-faglærte operatører samt faglærte i metal- og maskinindustrien, som har erfaring med CNC drejning. Det anbefales, at deltagerne forud for kursets start har rutine i programmering, opstilling og produktion på CNC drejebænke og har erfaring med tegningsforståelse, toleranceangivelser samt kontrolmåling.

Maskin-kurserne afvikles i Åbent værksted 
Åbent værksted er fleksible AMU-kurser, der tilbydes både ansatte og ledige. Åbent værksted betyder, at
der er mulighed for fleksibel start (opstart mandage). Kurserne kører samtidig på forskellige niveauer, og kursisterne bliver undervist individuelt.

 

undervisere på kurset

Mads Fly Torpdahl
Billede af medarbejder
Peter Mikkelsen
Billede af medarbejder
True Tylak
Billede af medarbejder

kontaktpersoner

Palle T. Balzer
Salgs- og forretningsudvikler paba@techcollege.dk +45 2526 6238
Billede af medarbejder
Berit Godsk
Uddannelsessekretær bj@techcollege.dk +45 7250 5244
Billede af medarbejder