Jens Peter & JP-Grønt

 

Fra HTX-student til iværksætter: En karriere med muligheder og mikrogrønt 

I sommeren 2023 blev Jens Peter Neergaard Andersen færdig som student på HTX på Techcollege, hvor han havde læst robotteknologi. Det er dog ikke inden for robotteknologi, at hans karriere på den anden side af uddannelsen slår rødder. I dag er han nemlig selvstændig og ejer JP-Grønt - en virksomhed, der producerer og sælger mikrogrønt og krydderurter til restauranter og cafeer rundt omkring i Nordjylland. Et skifte, der måske ikke virker åbenlyst, men som alligevel giver mening – uddannelse og karriere er nemlig begge valg, der bunder i personlig interesse og karrieremuligheder.  

En uddannelse med fordybelse og muligheder 

Da det var tid til at vælge uddannelse, var Jens Peter ikke i tvivl om, at det var HTX der kunne tilbyde ham de bedste muligheder. Det var nemlig der han bedst kunne dyrke sine interesser. 

Jeg har altid været meget optaget af at udvikle og innovere, så HTX var et naturligt valg for mig, da jeg følte, at det fagligt matchede mine naturfaglige interesser.”  

Studieretningen blev Robotteknologi, da det både omfavnede hans interesser og samtidig åbnede dørene for mange karrieremuligheder efterfølgende. Jens Peter tror på, at HTX er et oplagt valg hvis man er naturfagligt interesseret og har lyst til at dykke ned i de mange grene som en uddannelse på HTX kan tilbyde. En studentereksamen fra HTX kan jo f.eks. være grobund for et arbejdsliv centreret om mikrogrønt.  

Mikrogrønt under sofabordet 

Mens Jens Peter stadig læser på HTX, starter interessen for mikrogrønt. Her bliver han for første gang introduceret for ærteskud, som fanger hans interesse – og hans smagsløg. Herefter gik eksperimenterne i gang for selv at kunne dyrke mikrogrønt - herunder ærteskud - som havde god smag og samtidig var af høj kvalitet. En spirende interesse for mikrogrønt kombineret med frø fra jem & fix, jord fra haven og en lille 3D-printet plantekasse blev derfor startskuddet for den virksomhed, som i dag hedder JP-Grønt.  

Da først interessen er vakt tog det fart, og processen om at finde det bedste set-up for at dyrke ensartet mikrogrønt af god kvalitet gik i gang. Der blev eksperimenteret med hvordan man bedst gror ensartet mikrogrønt, og på et tidspunkt er set-uppet endda at finde under et sofabord på teenageværelset. Til sidst finder Jens Peter dog et set-up der højner og strømliner produktionen, og det giver mulighed for videresalg til lokale cafeer og restauranter. 

Jeg ville give det et ordentligt skud, for jeg syntes stadig, at det var et virkelig spændende projekt. Derfor stifter jeg JP-Grønt ApS d. 30. januar 2023. Jeg købte en container, som jeg så småt begyndte at få flyttet produktionen ud i. Nu begyndte det rigtigt at ligne noget. I containeren bliver der installeret vand, varme, el og internet. Der skulle dog gå godt seks måneder før containeren rigtigt stod færdig, og var klar til en ordentlig produktion.”  

 

 

HTX rustede til livet som selvstændig  

Det kan måske være svært at se hvordan en studentereksamen med fokus på robotteknologi fører til en virksomhed der dyrker og forhandler mikrogrønt, og Jens Peter medgiver også, at det ikke er den mest direkte vej at gå. Alligevel mener han, at hans tid på HTX har givet ham en solid værktøjskasse, der dagligt kommer i brug når han tager på arbejde i JP-Grønt. Særligt systematiske arbejdsgange og evnen til at være kildekritisk er redskaber, som dagligt bliver brugt i livet som selvstændig, og det er værktøjer han kan takke sin studentereksamen og tid på HTX for.  

I JP-grønt har Jens Peter konstant fokus på at kvalitetssikre hans produkter, og har i den forbindelse brugt sin viden om systematiske arbejdsgange til at strømline processen for et optimalt resultat. Derfor indsamler han data om alle aspekter af sin produktion for altid at kunne blive bedre. 

Jeg indsamler stadig utroligt meget data, og har gjort det helt fra start. Det gør, at jeg i dag har en fuldstændig datadrevet produktion, hvor alt fra produktionsplanlægning, til indkøb, planlægges ud fra mit data. Det er med til at sikre, at mine produkter er ens i kvaliteten hver eneste uge.”  

Nyd tiden på gymnasiet  

Udover at HTX er et godt sted at dyrke sin interesser, så er det også et sted hvor det er godt at være som elev. Jens Peter er heller ikke i tvivl, når han skal give et godt råd til unge, der overvejer at starte på HTX. 

“Husk at nyde at gå på gymnasiet, for det er meget hurtigt ovre, når man først er i gang.”  

I dag er Jens Peter fuld tid i JP-Grønt, og leverer mikrogrønt og krydderurter til restauranter og cafeer i Nordjylland. Hvis du har lyst til at læse mere, kan du besøge hans hjemmeside her:   

Mikrogrønt fra JP-Grønt - Mikrogrønt tilføjer alsidighed til dine retter med bæredygtighed