Fra lærlingeledelse til øget lærlingetrivsel

HVAD ER FORMÅLET MED PROJEKTET?

Op mod hver femte lærling afbryder deres uddannelse uden omvalg i praktiktiden – et samfundsproblem, der både rammer virksomhederne og Danmarks behov for faglærte.

LÆR/TRIV-projektet udvikler nye, praksisnære metoder til at styrke trivsel og lærlingeledelse i især SMV’er, hvor 7 ud af 10 lærlinge er ansat, og hvor ressourcer til læring, onboarding og støtte ofte er begrænsede.

Gennem løbende trivselsmålinger blandt 8.000 lærlinge, træning af oplæringsansvarlige og nye samarbejdsmodeller mellem skole–lærling–virksomhed skabes et fælles grundlag for bedre læring, fastholdelse og trivsel.

Målet er færre afbrud uden omvalg, stærkere læringsmiljøer og flere faglærte til en grøn og velfungerende økonomi.

HVEM STÅR BAG?

Tietgenfonden er hovedfondsgiveren i dette projekt.

Resten af projektfinansieringen sker gennem regionale puljer og egenfinansiering fra partnerskolerne

LÆR/TRIV ledes af Tradium, der har ansvar for den samlede projektstyring, kvalitetssikring og koordinering på tværs af regioner og fagområder.

Projektpartnerne er:

Techcollege Aalborg som Region Nordjyllands aktør

UCH – Uddannelsescenter Holstebro og Tradium som Region Midtjyllands aktører

ZBC – Zealand Business College og CELF i Region Sjælland

Denne organisering sikrer geografisk dækning, bred branchediversitet og et solidt datagrundlag for at udvikle en model, der kan skaleres nationalt. Skolerne repræsenterer både store og mindre uddannelsesmiljøer og har tilsammen adgang til et meget stort antal små og mellemstore virksomheder.

Følgegruppe

For at sikre faglig tyngde og national relevans indgår LÆR/TRIV et strategisk samarbejde med DI – Dansk Industri, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, SMVDanmark samt relevante brancheorganisationer, fx DEG. Disse aktører bidrager med viden om arbejdsmarkedet, behov i virksomhederne, udfordringer ved lærlingeoptag og perspektiver på læringskultur. Samarbejdet skal sikre, at projektets løsninger er realistiske, forankrede i praksis og kan implementeres bredt i erhvervslivet efter projektets afslutning.

Lærlingeforeninger inviteres også ind. Der etableres partnerskaber med virksomheder. Et virksomheds-partnerskab indebærer, at virksomheden fungerer som aktiv medudvikler ved at teste metoder, give løbende feedback og indgå i følgegruppearbejde. Partnerne bidrager med praksisnær viden og fungerer som eksempelvirksomheder, der hjælper med at validere og udbrede projektets løsninger.

Projektets organisering bygger således på et stærkt partnerskab mellem lærlinge, skoler, arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer; en treparts-LÆR/TRIV inspireret model, der spejler strukturen i det danske EUD-system. Denne konstruktion sikrer, at de udviklede metoder understøtter både lærlingene, virksomhederne og skolerne, og at resultaterne kan leve videre som en fælles standard for trivsel og lærlingeledelse i tiden efter EPX.

HVILKE UDDANNELSER DELTAGER?

Fra Techcollege deltager følgende uddannelser: 

Offentliggøres i efteråret 2026.

PROJEKTET I TAL

Tietgenfonden støtter projektet med 10.915.000,00 kr.

Resten af projektfinansieringen sker gennem regionale puljer og egenfinansiering fra partnerskolerne

Samlet projektfinansiering: kr. 27.845.000,00

Techcollege samlede budget: kr. 5.188.500,00

Egenfinansiering og medfinansiering: kr. 3.488.500,00

Projektperiode: aug. 2026 – aug. 2030

HVILKE AKTIVITETER ER EN DEL AF PROJEKTET?

Projektets aktiviteter er udviklet som en samlet, praksisnær model, der både styrker

lærlingens trivsel, forbedrer virksomhedens oplæringskapacitet og kvalificerer skolens

rolle i samarbejdet.

Kernen i LÆR/TRIV er at skabe systematik, gennemsigtighed og fælles ansvar i hele læringskæden. Det sker gennem tre parallelle spor – elevrettede, virksomhedsrettede og skolerettede indsatser – som tilsammen adresserer de komplekse forhold, der påvirker lærlingenes trivsel og fastholdelse.

Virksomheder, der deltager i LÆR/TRIV, får adgang til viden og konkrete redskaber til at styrke lærlingeledelse og forebygge frafald. Deltagelse giver mulighed for at arbejde med udfordringer i et fortroligt udviklingsrum – før de bliver til tv-egnede sager eller fravalg. Samtidig styrkes relationen til skolen og virksomhedens omdømme som en ansvarlig læreplads. LÆR/TRIV er en investering i stabil arbejdskraft og i retten til fortsat at kunne uddanne lærlinge.

En central aktivitet er derfor udviklingen af målrettede, digitale trivselsmålinger, der

gennemføres regelmæssigt og danner et fælles datagrundlag for dialog og handling. Målingerne skal identificere de indikatorer, der både understøtter og udfordrer trivsel: introduktion til arbejdspladskulturen, relationer til kolleger, feedbackkvalitet, opgavetyper, tempo, støtte, balance mellem krav og kompetencer m.m. Ved at koble målingerne med eksisterende forskning på området – fx EVA’s undersøgelser af lærlinges oplevelser i praktiktiden – får skoler og virksomheder et valideret grundlag for at justere deres praksis og iværksætte målrettede indsatser. Der udarbejdes også korte målinger til oplæringsansvarlige og mestre, som kan styrke virksomhedens forståelse af trivsel og give indblik i områder, hvor der er behov for støtte eller efteruddannelse.

På elevsiden arbejdes der især med 2 aktiviteter: Modeller for etablering af faglige

fællesskaber og tværgående fællesskaber. Fællesskaberne kan være lokalt i virksomheden, men kan også gå på tværs af flere virksomheder. De fælles aktiviteter skal

skabe trygge faglige og tværgående forbindelser, hvor lærlinge kan spejle sig i hinanden, dele erfaringer og få adgang til sociale, faglige og kollegiale netværk, som ofte er svære at opbygge alene i en mindre SMV.

De virksomhedsrettede aktiviteter fokuserer på udvikling og afprøvning af et praksisnært lærlingeledelsesforløb. Forløbet skal ruste oplæringsansvarlige, svende og virksomhedsledere til at skabe struktureret oplæring, tydelige forventninger, meningsfuld feedback og psykologisk tryghed i hverdagen. Der arbejdes med introduktionsforløb for nye lærlinge, planlægning af progression, anerkendende kommunikation og håndtering af unge med særlige behov – herunder dysleksi, sociale udfordringer og behov for mere tydelig struktur. LÆR/TRIV etablerer desuden virksomhedsnetværk, hvor virksomheder kan udveksle erfaringer, gode løsninger og konkrete redskaber til lærlingeledelse. Netværkene kan styrke videndeling og skabe bæredygtige lokale partnerskaber mellem uddannelsessystem og erhvervsliv. Herudover arbejdes der på at identificere yderligere synergier, fx temamøder, fælles dialogværktøjer eller “åbent værksted”-sessioner, hvor skoler og virksomheder mødes om konkrete cases.

De skolerettede aktiviteter handler om at udvikle nye samarbejdsveje mellem skole,

elev og virksomhed. I praksis skal skolerne styrke deres rolle som pædagogiske sparringspartnere for virksomhederne – ikke kun som administrative gatekeepere. Der udvikles modeller, der træner en mere ærlig, tillidsfuld og systematisk kommunikation imellem elev, skole og virksomhed. Skolerne skal samtidig udvikle bedre procedurer, der optimerer samarbejdet med virksomhederne, blandt andet gennem faste dialogpunkter, tydelig forventningsafstemning, fælles læringsmål og struktureret opfølgning. Et vigtigt element bliver at finde og dyrke de “skjulte synergier” – de potentialer, der opstår, når skoler og virksomheder får et fælles sprog og et fælles formål med lærlingens udvikling. Skolerne skal desuden arbejde med en mere systematisk tilgang til at introducere lærlinge til arbejdspladskulturen, hvor målet er at de opnår forståelse for kultur, roller og ansvar på måder, der styrker deres trivsel og handlekraft. Selv om der arbejdes med arbejdspladskultur på både GF1 og GF2, skal det også via målingerne være en del af hovedforløbsperioderne i skoleregi.

Alle aktiviteter er designet, så de understøtter overgangen til EPX. EPX kræver, at

skoler og virksomheder arbejder langt mere systematisk og koordineret om trivsel, progression og læringskvalitet end i dag. LÆR/TRIV fungerer som en træningsbane for

denne nye virkelighed: Skolerne lærer at tage et større sammenhængsansvar, virksomhederne får metoder til at håndtere en ny type lærlinge, og lærlingene får strukturer, der gør dem i stand til at navigere i et mere komplekst uddannelsesforløb. Samlet set skaber aktiviteterne en konkret, anvendelig og nationalt skalerbar model

for trivsel og lærlingeledelse – en model, der kan implementeres både før, under og

efter EPX.

HVAD ER PROJEKTETS FORVENTEDE RESULTATER?

Overordnet mål

Projektets overordnede mål er at reducere det høje frafald uden omvalg i praktiktiden

ved at skabe stærke, bæredygtige læringsmiljøer i små og mellemstore virksomheder

og opbygge et EPX-parat samarbejdssystem mellem lærling, virksomhed og skole.

Konkrete måltal

Direkte måling af minimum 8.000 lærlinges trivsel

Reducere afbrud på hovedforløb med minimum 15 % over 4 år (svarende til 3 %-point)

Minimum 120 ansatte på skolerne gøres til aktive medspillere gennem tilrettelagte forløb

Udvikle og implementere forløb for minimum 100 oplæringsansvarlige, samt der øger kvaliteten af oplæringsforløb i SMV’er

Etablere min. 10 partnerskaber med virksomheder samt udvikle og udbrede

bedste praksis inden for lærlingeledelse til 200-250 virksomheder

Målet er, at markant flere lærlinge gennemfører deres uddannelse og får svendebrev

– både i de fire deltagende skoler og i en senere national udrulning. For at nå dette overordnede mål opstilles fire konkrete og målbare målsætninger.

4 målsætninger:

1: Systematisk registrering af lærlingetrivsel i lærepladsen

Den første er at identificere trivselstendenser og udfordringer gennem systematiske,

digitale trivselsmålinger, som gennemføres blandt lærlinge, oplæringsansvarlige og

skoler. Målingerne skal give indsigt i, hvorfor trivsel svinger, og i hvilke forhold – både

organisatoriske, relationelle og kulturelle – der særligt udfordrer lærlinge på tværs af

brancher. Dette indebærer også at afdække, hvilke indsatser der virker bedst i de

virksomheder, hvor trivsel allerede er høj. Succeskriteriet er, at skoler og virksomheder får et tydeligt datagrundlag, som kan bruges til at iværksætte målrettede, forskningsbaserede indsatser.

2: Øget trivsel gennem bedre og styrket lærlingeledelse

Den anden målsætning er at forbedre lærlingetrivsel gennem styrket lærlingeledelse i

virksomhederne. Her udvikler og afprøver LÆR/TRIV et praksisnært lærlingeledelsesforløb, der giver oplæringsansvarlige konkrete kompetencer i introduktion, feedback, konflikthåndtering, motivationsarbejde og relationsopbygning. Målet er, at lærlinge oplever større tryghed, bedre læringsstøtte og en mere meningsfuld plads i fællesskabet, hvilket målbart øger fastholdelsen. Succeskriteriet er, at minimum 75 procent af deltagerne i lærlingeledelsesforløbet rapporterer forbedret struktur og øget evne til at lede og støtte unge.

3: Øget gensidig kultur- og generationsforståelse

Den tredje målsætning er at adressere generationsforskelle og styrke integrationen af

Generation Z på arbejdspladserne. Generation Z er kendetegnet ved stærke almene

kompetencer, forventning om mening og feedback, og samtidigt mindre erfaring med

arbejdspladskultur. LÆR/TRIV skal udvikle indsatser, der skaber bro mellem unges

forventninger og virksomheders praksis – blandt andet gennem kulturlæringsmodeller, fælles dialoger om ret og pligt, modeller for sund arbejdspladskultur og fællesskabsinitiativer, der aktivt modvirker den underkastelseskultur, der er dokumenteret i

fx DR’s Lortelærling. Succeskriteriet er, at virksomheder rapporterer større forståelse

for unge lærlinge og oplever færre kulturkonflikter.

4: Databaseret viden om lærlingetrivsel og - ledelse

Den fjerde målsætning er at generere ny viden om lærlingetrivsel, læringskultur og

ledelse, så skoler og virksomheder får et robust, datainformeret grundlag for deres

samarbejde. LÆR/TRIV indsamler og analyserer trivselstal, caseforløb, kvalitative data

og praksiserfaringer, som samles i en model, der kan implementeres nationalt. Denne

viden skal ikke blot beskrive problemer, men dokumentere hvilke typer lærlingeledelse der konkret øger læringsudbytte, trivsel og fastholdelse.

Der følges systematisk op på samtlige målsætninger. De digitale pulsmålinger giver

løbende indblik i lærlingens trivsel og udvikling, mens interviews, fokusgrupper og casestudier belyser de mekanismer, der enten styrker eller udfordrer samarbejdet i trekanten. Samtidig registreres progressionstal, afbrudsrate, virksomhedernes anvendelse af trivselsdata, deltagelse i lærlingeledelsesforløb og brugen af samarbejdsmodellen. Denne kombination af kvantitative og kvalitative data gør det muligt både at dokumentere effekter og justere projektets virkemidler undervejs, så målene nås.

Samlet vil LÆR/TRIV fungere som et proof-of-concept for EPX: trivselsdata som fælles

beslutningsgrundlag, tydelige roller, stærkere dialoger og et permanent kompetenceløft i lærlingeledelse. Effekten er markant: færre afbrud uden omvalg, flere faglærte til

grøn omstilling og velfærd, stærkere lærings- og arbejdsmiljøer i de SMV’er der uddanner flertallet af Danmarks lærlinge – og en skalerbar model, der kan blive en varig

del af det fremtidige EUD-system.

Kontakt

Information vedr. projektet kontakt projektleder:

Julie Færch Petersen: jfpe@techcollege.dk