Sky baggrund

Grøn transport i praksis

projekt-beskrivelse

HVAD ER FORMÅLET MED PROJEKTET?

Formålet med projektet er at udvikle og afprøve undervisningsforløb med grøn omstilling som afsæt inden for person- og lastvognsmekanikeruddannelserne.

Projektet bygger bro til to andre projekter på TECHCOLLEGE som er frontløbere for dette projekt: 1) investering i nyt udstyr, 2) målrettet faglæreropkvalificering og 3) udvikling og afprøvning af nye undervisningsforløb. Tilsammen har projekterne til formål at udvikle en grøn, praksisnær og teknologisk opdatering af undervisning på både person- og lastvognsmekanikeruddannelsen. 

Konkret bidrager dette projekt til udvikling og afprøvning af nye undervisningsforløb med afsæt i det nye udstyr og de nye kompetencer skal underviserne udvikle og teste konkrete undervisningsforløb.

På personvognsmekanikeruddannelsen er der udviklet forløb om reparation og bæredygtig håndtering af batterier, herunder vurdering af råstofbesparelse og CO₂-reduktion. 

På lastvognsmekanikeruddannelsen er der udviklet et simuleringsbaseret forløb om højvoltssikkerhed og fejlfinding, koblet til autentiske cases fra praksis. 

Forløbene afprøves både i hovedforløb og både som inspirationsmodel og udvikling og videreudvikling af AMU-forløb. 

Denne helhedsorienterede tilgang sikrer, at underviserne bliver fagligt og pædagogisk klædt på, gennem virksomhedspraktik, cases og co-teaching, til at undervise i den grønne omstilling. Eleverne vil komme til at blive undervist med og i den nyeste teknologi i trygge og læringsfremmende rammer. Viden og praksis integreres, så TECHCOLLEGE løfter sit bidrag til branchens grønne kompetenceløft og den nationale omstilling.

HVEM STÅR BAG?

EU Logo.png

Techcollege logo.png

HVILKE UDDANNELSER DELTAGER?

Fra TECHCOLLEGE deltager følgende uddannelser: 

Personvognsmekaniker

Lastvognsmekaniker

PROJEKTET I TAL

Projektets samlede budget: 2.417.600 kr. 

TECHCOLLEGEs samlede budget: Ca. 2.003.295 kr.

Projektperiode: 01.01.2026-31.12.2028

HVILKE AKTIVITETER ER EN DEL AF PROJEKTET?

Projektet indeholder følgende aktiviteter:

  • Forundersøgelse af virksomhedernes kompetencebehov – særligt fokus på AMU

  • Vidensoplæg, studieture, virksomhedspraktik mv.

  • Kompetenceudviklingsforløb i co-teaching for faglærerne

  • Udvikling af undervisningsforløb til hovedforløb og AMU-kurser

HVAD ER PROJEKTETS FORVENTEDE RESULTATER?

Overordnet set forventer vi at opnå følgende resultater med projektet:

  • Kompetenceudvikling inden for co-teaching og implementering af co-teaching i faglærernes hverdag og praksis.

  • Udvikling af undervisningsforløb i sammenhæng med indkøb af nyt udstyr og kompetenceudvikling af erhvervsfaglige kompetencer.

Kontakt

Projektleder 

Mette Zaar Gregersen 

meza@techcollege.dk

25266564 

Uddannelseschef 

Nicolai Hermansen 

nirh@techcollege.dk

25266284 

Medarbejdere i projektet

Alle medarbejdere på person- og lastvognsmekanikeruddannelserne.