Sky baggrund

Landbrugsuddannelsen som grobund for grønne forandringsagenter

projekt-beskrivelse

HVAD ER FORMÅLET MED PROJEKTET?

Projektets mål er at uddanne den næste generation af faglærte landmænd og ledere til forandringsagenter i den grønne omstilling af landbruget. Baggrund og udfordringer Landbruget skal gennemgå en omfattende grøn omstilling for at sikre en fødevare- og landbrugsproduktion, der reducerer belastningen af de planetære grænser og imødekommer nationale og internationale mål om reduceret miljø- og klimabelastning, herunder den grønne trepart. Landbrugsuddannelsen har potentiale for at spille en central rolle i dette ved at sikre, at næste generation af landmænd tilegner sig de nødvendige kompetencer og et grønt mindset. Men det forudsætter, at elevernes grønne kompetencer understøttes yderligere både i undervisningen og i oplæringen.

HVEM STÅR BAG?

techcollege-transparent-logo-sort.png

HVILKE UDDANNELSER DELTAGER?

Fra Techcollege deltager følgende uddannelser: 

  • Landbrugsuddannelsen

PROJEKTET I TAL

Projektets samlede budget: 86.860.181,00 kr. 

Techcolleges samlede budget: 87.032,00 kr. 

*Heraf egenfinansiering: 49.880,00 kr. 

Projektperiode: 01.08.2025 – 31.07.2030

HVILKE AKTIVITETER ER EN DEL AF PROJEKTET?

Projektet vil

1. Styrke den grønne undervisning, gennem udvikling af undervisningsmaterialer og kompetenceløft af undervisere og pædagogiske ledere.

2. Styrke den grønne læring i oplæringen, gennem kompetenceløft af oplæringsansvarlige og portfolioopgaver der kobler undervisning og oplæring.

3. Sikre at alle landbrugselever får erfaring med grønne produktionsformer og teknologier, ved at praktisk undervisning om grønne dyrkningsmetoder og teknologier integreres i undervisningen på alle landbrugsuddannelsens trin.

4. Styrke brugen af grønne data, gennem udvikling af simuleringsværktøj og sandkasser, der styrker eleveres forståelse af biologiske processer og effekter af forskellige klima- og miljøtiltag, øger deres dataforståelse og -tillid samt gør dem i stand til at anvende data strategisk i den grønne omstilling.

HVAD ER PROJEKTETS FORVENTEDE RESULTATER?

Projektet vil sikre, at nye faglærte landmænd og ledere bliver moderne arealforvaltere med stærke grønne kompetencer, at undervisere og oplæringsansvarlige kan støtte denne udvikling, og at landbrugsuddannelsen hurtigt omstilles til at understøtte de politiske ambitioner om moderne arealanvendelse, en stadig grønnere fødevareproduktion og overgang fra fossile til fornybare ressourcer.