Datatekniker og it-supporter
Det kan du se frem til
Som it-supporter eller datatekniker arbejder du med tekniske løsninger, fejlretning, systemer og brugeroplevelser. Du lærer at forstå, opbygge og vedligeholde it-miljøer, og du bliver trænet i at finde fejl, skabe overblik og rådgive brugere på en faglig og sikker måde.
Uddannelsen giver dig mulighed for at vælge den retning, der passer dig bedst — fra kundesupport til programmering, netværk eller cybersikkerhed.
Som it-supporter eller datatekniker arbejder du med tekniske løsninger, fejlretning, systemer og brugeroplevelser. Du lærer at forstå, opbygge og vedligeholde it-miljøer, og du bliver trænet i at finde fejl, skabe overblik og rådgive brugere på en faglig og sikker måde.
Uddannelsen giver dig mulighed for at vælge den retning, der passer dig bedst — fra kundesupport til programmering, netværk eller cybersikkerhed.
Sådan foregår uddannelsen
Uddannelsen starter på Techcollege, hvor du bliver introduceret til it-udstyr, netværk, servere, sikkerhed, programmering og de systemer, der får teknologien til at fungere. Du lærer at arbejde struktureret, forstå opbygningen af it-miljøer og bruge teori til at løse konkrete problemer.
Derefter kommer du i lære — fx i en it-afdeling, hos en leverandør, en konsulentvirksomhed eller et sted, hvor drift og support er en del af hverdagen. Her bliver du en del af de daglige opgaver og får ansvar i takt med, at du bliver klar til det.
Hverdagen i lære
I lære arbejder du med installation, fejlfinding, support, overvågning, dokumentation og drift. Du lærer at forstå brugernes behov, tage ansvar for løsninger og arbejde både selvstændigt og sammen med kolleger.
Dine opgaver afhænger af den retning, du vælger — nogle arbejder mest med mennesker og support, andre med udvikling, servere, netværk eller sikkerhed.
I lære arbejder du med installation, fejlfinding, support, overvågning, dokumentation og drift. Du lærer at forstå brugernes behov, tage ansvar for løsninger og arbejde både selvstændigt og sammen med kolleger.
Dine opgaver afhænger af den retning, du vælger — nogle arbejder mest med mennesker og support, andre med udvikling, servere, netværk eller sikkerhed.
Start din uddannelse
Klar til at komme i gang? Her finder du de kommende startdatoer for uddannelsen.
Vi glæder os meget til at byde dig velkommen.
Startdato - 10.08.2026 / Ansøgningsfrist 01.06.2026
Startdato - 18.01.2027 / Ansøgningsfrist 16.11.2026
Ofte stillede spørgsmål
Uddannelsens varigheden afhænger af, hvilket speciale du vælger:
IT-supporter: op til 3 år
Datatekniker: op til 5,5 år
Der er adgangsbegrænsning på Grundforløb 2, og optagelse sker via kvote. Det betyder, at der er et begrænset antal pladser, og vi kan derfor ikke optage alle ansøgere.
Du kan vælge mellem følgende retninger:
IT-supporter
Uddannelsen varer maks. 3 år.
Her arbejder du med:
Opsætning og vedligeholdelse af pc’er og netværk
Fejlfinding
Support og kundekontakt
Du bliver typisk ansat i mellemstore og store virksomheder med egen IT-afdeling, hos konsulentfirmaer, hostingvirksomheder eller internetudbydere.
Datatekniker med speciale i infrastruktur
Uddannelsen varer maks. 5½ år.
Her arbejder du med:
Opbygning af komplekse netværk og serverinstallationer
Implementering af sikkerhedsløsninger
Design af LAN- og WAN-netværk
Du bliver typisk ansat i hostingfirmaer, konsulentfirmaer eller større virksomheder med egen IT-drift.
Datatekniker med speciale i programmering
Uddannelsen varer maks. 5½ år.
Her arbejder du med:
Udvikling af software
Forskellige programmeringssprog og platforme
Du bliver typisk ansat i softwarevirksomheder, produktionsvirksomheder, servicevirksomheder eller konsulentfirmaer.
Datatekniker med speciale i cybersikkerhed
Uddannelsen varer maks. 5½ år.
Her arbejder du med:
Beskyttelse af it-systemer mod digitale trusler
Forebyggelse og håndtering af sikkerhedshændelser
Opbygning af sikre netværk og serverinstallationer
Netværks- og endpoint-sikkerhed
Applikationssikkerhed og datahåndtering
Du bliver typisk ansat i it-afdelinger, hostingfirmaer, konsulentvirksomheder eller organisationer, hvor cybersikkerhed er afgørende.
På uddannelsen lærer du at arbejde professionelt med it-systemer, netværk, servere og programmering – alt efter hvilket speciale du vælger.
På Grundforløb 2 arbejder du blandt andet med:
IT-kendskab – hvordan en computer fungerer og dens komponenter
Programmering – grundprincipper, syntaks og kodesprog
Servere – domænecontrollere, DHCP, DNS m.m.
Netværk – hvordan systemer kommunikerer
Tværfaglige projekter – fx opsætning af lanparty med beregning af kapacitet
Undervisningen kombinerer teknisk teori og praktiske projekter, hvor du arbejder både selvstændigt og i teams.
Når du har gennemført uddannelsen, kan du arbejde som:
IT-supporter
Datatekniker (med speciale i enten infrastruktur, programmering eller cybersikkerhed)
Du kan arbejde i både private og offentlige virksomheder, hvor drift, udvikling og sikkerhed af it-systemer er afgørende.
Du kan også videreuddanne dig, fx til:
IT-teknolog
Automationsteknolog
Multimediedesigner
For at starte på hovedforløbet skal du have en læreplads – også kaldet en uddannelsesaftale.
En læreplads betyder, at du bliver ansat som elev i en virksomhed og indgår en aftale om din uddannelse. Det er her, du lærer faget i praksis og bliver en del af en arbejdsplads.
Du kan selv søge læreplads hos virksomheder, og skolen vejleder og støtter dig i processen med ansøgning og kontakt til virksomheder.
Hvis du ikke finder en læreplads med det samme, har du mulighed for at komme i skoleoplæring, hvis uddannelsen udbydes med skoleoplæring.
Skoleoplæring betyder, at du gennemfører den praktiske del af uddannelsen på skolen i stedet for i en virksomhed. Her arbejder du med de samme faglige mål og kompetencer, som du ellers ville lære i en læreplads.
Det betyder, at du kan fortsætte din uddannelse, selv hvis du ikke har en læreplads fra starten.
En erhvervsuddannelse er delt op i to dele: grundforløb og hovedforløb.
Grundforløbet
Grundforløbet er den første del af uddannelsen og foregår på skolen.
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, starter du på Grundforløb 1. Her bruger du det første halve år på at blive introduceret til uddannelsesområdet og lære de grundlæggende fag og arbejdsmetoder at kende.
Kommer du ikke direkte fra folkeskolen – eller har du allerede en læreplads – starter du på Grundforløb 2. Her arbejder du målrettet med den uddannelse, du har valgt, og bliver klar til praktik og hovedforløb.
Hovedforløbet
Hovedforløbet er den del af uddannelsen, hvor du skifter mellem skole og praktik i en virksomhed.
Det betyder, at du både får undervisning på skolen og lærer faget i praksis på en arbejdsplads.
For at starte på hovedforløbet skal du have en læreplads (en uddannelsesaftale) med en virksomhed.
Der er adgangsbegrænsning på Grundforløb 2.
Det betyder, at:
Der er et begrænset antal pladser
Vi kan derfor ikke optage alle ansøgere
Optagelsen sker via kvote
Når du søger om optagelse på GF2 uden en læreplads, deltager du i en kvoteproces, hvor ansøgere vurderes.
Har du allerede en underskrevet uddannelsesaftale (læreplads), er du automatisk optaget og deltager ikke i kvoteoptaget.
Det er derfor en fordel at have en læreplads, når du søger ind.
Generelle adgangskrav til erhvervsuddannelser:
1) Du har en læreplads
Har du en uddannelsesaftale med en virksomhed, opfylder du automatisk adgangskravene.
2) Du opfylder karakterkravene
Du skal have:
Bestået 9. eller 10. klasse
Mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik
Bestået folkeskolens afgangseksamen
Hvis det er mindre end ét år siden, du afsluttede folkeskolen, skal du vurderes uddannelsesparat og medsende din studievalgsportfolio.
Du skal sende dit eksamensbevis med din ansøgning.
3) Optagelsesprøve
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du gå til en optagelsesprøve.
Søger du ind på Grundforløb 2, skal du til en samtale, før du kan optages.