Receptionist
Det kan du se frem til
Som receptionist er du det første møde, gæsterne har med receptionen. Du arbejder med service, koordinering og overblik og håndterer mange forskellige opgaver i løbet af dagen. Det kan være alt fra velkomst og vejledning til reservationer, afregning, planlægning og samarbejde med kolleger.
Faget kræver faglighed, struktur og evnen til at skabe en god oplevelse, hvor både detaljer og timing betyder noget.
Som receptionist er du det første møde, gæsterne har med receptionen. Du arbejder med service, koordinering og overblik og håndterer mange forskellige opgaver i løbet af dagen. Det kan være alt fra velkomst og vejledning til reservationer, afregning, planlægning og samarbejde med kolleger.
Faget kræver faglighed, struktur og evnen til at skabe en god oplevelse, hvor både detaljer og timing betyder noget.
Sådan foregår uddannelsen
Uddannelsen starter på Techcollege, hvor du lærer om gæstebetjening, kommunikation, reservationer, sikkerhed og de rutiner, der hører til i en reception. Du får indsigt i værtskab, administrative opgaver, afregning og de systemer, der får en reception til at fungere.
Derefter kommer du i lære i en reception. Her bliver du en del af hverdagen og får opgaver i det tempo, du bliver klar til. Du lærer at modtage gæster, håndtere forespørgsler, koordinere opgaver og være bindeled mellem dem, der ankommer, og dem, der arbejder i organisationen.
Hverdagen i lære
I lære får du en varieret arbejdsdag, hvor du arbejder med service, planlægning, kommunikation og håndtering af både små og større opgaver. Du lærer at holde overblik, også når der er travlt, og du får gradvist mere ansvar i receptionen.
I lære får du en varieret arbejdsdag, hvor du arbejder med service, planlægning, kommunikation og håndtering af både små og større opgaver. Du lærer at holde overblik, også når der er travlt, og du får gradvist mere ansvar i receptionen.
Start din uddannelse
Klar til at komme i gang? Her finder du de kommende startdatoer for uddannelsen.
Vi glæder os meget til at byde dig velkommen.
Ansøgningsfrist & startdato - 10.08.2026
Ansøgningsfrist & startdato - 18.01.2027
Ofte stillede spørgsmål
Receptionistuddannelsen varer op til 3 år.
Har du en studentereksamen eller tilsvarende, kan du tage uddannelsen på 2 år og 2 måneder.
Som receptionist arbejder du i hotellets reception, som er hotellets informationsknudepunkt og servicecenter.
Du lærer blandt andet at:
Tage imod og byde gæster velkommen
Booke værelser og håndtere reservationer
Tjekke gæster ind og ud
Afregne og håndtere betaling
Vejlede gæster om hotellets services og lokale oplevelser
Arrangere udflugter og samarbejde med leverandører
Håndtere klager professionelt
Du lærer også om:
Valuta og økonomi
Brancheøkonomi og innovation
Branchejura og forsikring
Sikkerhed og arbejdsmiljø
Brand- og krisehåndtering
Salg og markedsføring
Turisme og event
Digitalt værtskab
Kommunikation er en vigtig del af arbejdet, og du lærer at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.
Undervisningen foregår både praktisk og som teoretisk klasseundervisning.
Arbejdstiderne kan ligge både om aftenen og i weekender.
Når du har gennemført uddannelsen, kan du arbejde som receptionist på et hotel.
Der kan også være mulighed for at arbejde i udlandet – både under og efter uddannelsen.
Du kan videreuddanne dig, fx til:
Serviceøkonom
Du kan se dine videreuddannelsesmuligheder på adgangskortet.
For at starte på hovedforløbet skal du have en læreplads – også kaldet en uddannelsesaftale.
En læreplads betyder, at du bliver ansat som elev i en virksomhed og indgår en aftale om din uddannelse. Det er her, du lærer faget i praksis og bliver en del af en arbejdsplads.
Du kan selv søge læreplads hos virksomheder, og skolen vejleder og støtter dig i processen med ansøgning og kontakt til virksomheder.
Hvis du ikke finder en læreplads med det samme, har du mulighed for at komme i skoleoplæring, hvis uddannelsen udbydes med skoleoplæring.
Skoleoplæring betyder, at du gennemfører den praktiske del af uddannelsen på skolen i stedet for i en virksomhed. Her arbejder du med de samme faglige mål og kompetencer, som du ellers ville lære i en læreplads.
Det betyder, at du kan fortsætte din uddannelse, selv hvis du ikke har en læreplads fra starten.
En erhvervsuddannelse er delt op i to dele: grundforløb og hovedforløb.
Grundforløbet
Grundforløbet er den første del af uddannelsen og foregår på skolen.
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, starter du på Grundforløb 1. Her bruger du det første halve år på at blive introduceret til uddannelsesområdet og lære de grundlæggende fag og arbejdsmetoder at kende.
Kommer du ikke direkte fra folkeskolen – eller har du allerede en læreplads – starter du på Grundforløb 2. Her arbejder du målrettet med den uddannelse, du har valgt, og bliver klar til praktik og hovedforløb.
Hovedforløbet
Hovedforløbet er den del af uddannelsen, hvor du skifter mellem skole og praktik i en virksomhed.
Det betyder, at du både får undervisning på skolen og lærer faget i praksis på en arbejdsplads.
For at starte på hovedforløbet skal du have en læreplads (en uddannelsesaftale) med en virksomhed.
Der er tre måder at opfylde adgangskravene på:
1) Du har en læreplads
Har du en uddannelsesaftale med en virksomhed, opfylder du automatisk adgangskravene.
2) Du opfylder karakterkravene
Du skal have:
Bestået 9. eller 10. klasse
Mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik
Bestået folkeskolens afgangseksamen
Hvis det er mindre end ét år siden, du afsluttede folkeskolen, skal du vurderes uddannelsesparat og medsende din studievalgsportfolio.
Du skal sende dit eksamensbevis med din ansøgning.
3) Optagelsesprøve
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du gå til en optagelsesprøve.
Søger du ind på Grundforløb 2, skal du til en samtale, før du kan optages.