Bliv elev

 
Elever på TECHCOLLEGE i Aalborg

Drømmer du om en uddannelse, der åbner døre til fremtiden og erhvervslivet? Så bliv elev på TECHCOLLEGE 

På TECHCOLLEGE kan du starte, uanset om du er 17 eller 35 år, og uanset om du kommer direkte fra folkeskolen eller har arbejdet som ufaglært i flere år. Vi har mere end 30 erhvervsuddannelser, og 17 EUX-uddannelser. 

Her på siden kan du blive klogere på studiestart, livet på skolen og finde praktisk information som elev.

Fester og studiemiljø

Arrangementer

På TECHCOLLEGE er det muligt at deltage i forskellige arrangementer efter skole. Det kan eksempelvis være madlavningskursus, fredagsbar eller storskærmsarrangement ved det kommende VM i fodbold. Arrangementerne er for alle skolens elever og bliver afholdt løbende. Vil du gerne følge med i de forskellige arrangementer vi afholder, kan du gå ind og synes godt om vores Facebookside ”Arrangementer på TECHCOLLEGE”. Her bliver der oprettet begivenheder for de forskellige arrangementer.

Har du idéer til arrangementer, så skriv til uddannelsesguider@techcollege.dk

Fester

TECHCOLLEGE afholder to årlige fester for alle skolens elever. Datoen for næste planlagte fest vil kunne findes på Facebooksiden ”Arrangementer på TECHCOLLEGE”. Til festerne er der altid noget for enhver smag, uanset om du vil give den gas på dansegulvet eller om du er mere til at konkurrere mod dine kammerater i eksempelvis bordfodbold eller twister. Festudvalget sørger for DJ, dansegulv, salg af drikkevarer og aktivitetsrum med bordfodbold, racerbane og andre spil.

Festerne bliver planlagt og afholdt i samarbejde med vores festudvalg. Ønsker du at have indflydelse på hvordan skolens næste fest skal se ud, så tilmeld dig vores festudvalg via denne formularen. Festudvalget består af elever fra forskellige studieretninger. Vi har altid plads til en til, så se endelig at få dig tilmeldt, hvis det er noget for dig. Har du spørgsmål angående festudvalget, så tag fat i en af uddannelsesguiderne.

Bliv medlem af festudvalget ved at udfylde formularen herunder. Så kontakter vi dig.

Facebook-gruppe for grundforløb 1

Inden du starter hos os, vil du som grundforløb 1-elev blive inviteret til at være en del af vores facebookgruppe for grundforløb 1-elever. Du får tilsendt et optagelsesbrev igennem E-Boks, hvor man også vil kunne finde et link til denne gruppe.

I denne gruppe kan du snakke med andre nye elever fra de forskellige fagretninger. Der vil komme små informationsfilm, hvor du blandt vil kunne møde nogen af de faglærere der er ude i afdelingerne. Der er også film med grundforløb 2-elever, som fortæller om deres tid på grundforløb 1 og hvad de godt kunne lide ved at gå på grundforløb 1 og hvad du kan forvente af det.

Gruppen er lavet for at give dig en idé om og en fornemmelse af hvad det er for en skole, du skal starte på og hvad du kan forvente af dit grundforløb 1 på skolen.

Det er en gruppe som også giver dig mulighed for at skabe et social netværk uden for skolen med dine kommende klassekammerater, og på den måde være med til at skabe et godt sammenhold både på og uden for skolen.

Indflydelse

På skolen har du som elev også mulighed for at få indflydelse på din skoledag. Du kan blive en del af elevrådet, og der bliver også løbende valgt elevrepræsentanter til skolens bestyrelse.

Book en rundvisning

Vi guider kommende elever og deres forældre om alle TECHCOLLEGEs uddannelser

Vi holder løbende rundvisninger på alle uddannelser. Book din rundvisning her.

Mikael Klit Toldbod
Uddannelsesguide
Sabrina Mosegaard Bentzon
Brobygningskoordinator og uddannelsesguide