Frisør
Det kan du se frem til
Som frisør og barber arbejder du kreativt og fagligt på samme tid. Du bruger dine teknikker, dit blik for detaljer og din evne til at forstå kundens ønsker. Du lærer at skabe resultater, der er sikre, velovervejede og tilpasset den enkelte. Det er et fag, hvor du udvikler dig gennem træning, faglig viden og tæt kontakt med kunderne i hverdagen.
Som frisør og barber arbejder du kreativt og fagligt på samme tid. Du bruger dine teknikker, dit blik for detaljer og din evne til at forstå kundens ønsker. Du lærer at skabe resultater, der er sikre, velovervejede og tilpasset den enkelte. Det er et fag, hvor du udvikler dig gennem træning, faglig viden og tæt kontakt med kunderne i hverdagen.
Sådan foregår uddannelsen
Uddannelsen starter på Techcollege, hvor du bliver introduceret til de centrale teknikker inden for de to specialer fx klip, kemisk behandling, styling og arbejdsmiljø. Du lærer, hvordan en behandling planlægges, udføres og afsluttes på en professionel måde.
Derefter kommer du i lære i en salon. Her bliver du en del af hverdagen og får opgaver i det tempo, du bliver klar til. Du følger kundeopgaver tæt, lærer at vælge de rette metoder og arbejder med produkter og processer, der kræver faglig opmærksomhed og præcision.
Hverdagen i lære
I lære møder du kunder med mange forskellige behov og ønsker. Du arbejder med klædelighed, klip, kundebehandlinger målrettet specialet, styling af den enkelte frisure og skabe overblik i en travl hverdag på salonen. Samtidig får du erfaring med kundeservice, arbejdsmiljø og de faste rutiner, der gør arbejdet i en salon effektivt og professionelt.
Efterhånden som du lærer mere, får du større ansvar, flere kundeopgaver og mere selvstændighed i dit arbejde.
I lære møder du kunder med mange forskellige behov og ønsker. Du arbejder med klædelighed, klip, kundebehandlinger målrettet specialet, styling af den enkelte frisure og skabe overblik i en travl hverdag på salonen. Samtidig får du erfaring med kundeservice, arbejdsmiljø og de faste rutiner, der gør arbejdet i en salon effektivt og professionelt.
Efterhånden som du lærer mere, får du større ansvar, flere kundeopgaver og mere selvstændighed i dit arbejde.
Start din uddannelse
Klar til at komme i gang? Her finder du de kommende startdatoer for uddannelsen.
Vi glæder os meget til at byde dig velkommen.
Januar 2027
Opstart 18.01.2027
Ansøgningsfrist 16.11.2026
(Se nedenfor for detaljer omkring kvoteansøgning)
På nogle erhvervsuddannelser er der adgangsbegrænsning på Grundforløb 2 (GF2). Det betyder, at uddannelsen er dimensioneret.
Hvis du ikke har en uddannelsesaftale med en virksomhed, kan du på nogle dimensionerede uddannelser søge om en kvoteplads. Der er et begrænset antal kvotepladser på den enkelte uddannelse.
Hvad er en kvoteplads?
En kvoteplads er en plads på GF2 på en uddannelse med adgangsbegrænsning.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end kvotepladser, bliver pladserne tilbudt de bedst kvalificerede. Hvordan du bliver vurderet, afhænger af uddannelsen og kan fx være gennem en samtale eller prøve.
Du kan se de konkrete krav, frister og hvordan kvoteoptagelsen foregår på den enkelte uddannelsesside.
Har du en uddannelsesaftale?
Har du en underskrevet uddannelsesaftale med en virksomhed, har du adgang til at starte på GF2 og skal ikke søge om en kvoteplads.
På nogle dimensionerede uddannelser er en uddannelsesaftale et krav for at kunne starte på GF2.
Hvordan søger du en kvoteplads?
Hvis du ikke har en uddannelsesaftale, søger du som udgangspunkt om optagelse på GF2 via Optagelse.dk.
Ansøgningsfrister og processen for kvoteoptagelse kan variere fra uddannelse til uddannelse. Se derfor altid den aktuelle information på uddannelsessiden.
Søger du GF2 uden en uddannelsesaftale, skal du som en del af optagelsen deltage i en optagelsessamtale.
(Er du i forvejen GF1 elev på Techcollege skal du søge via skolens system, du modtager link i e-Boks)
16. november 2026
Tilmeldingsfrist på optagelse.dk – vedlagt eksamensbeviser inkl. Folkeskolens afgangsbevis.
Når vi har modtaget din tilmelding, vil du få tilsendt et ansøgningsskema og en opgave via e-Boks.
30. november 2026 – hele dagen
Informationsmøde og samtaler (afsæt allerede nu datoen, der er mødepligt hvis du vil videre i forløbet)
4. december 2026
Du får besked på om du er optaget på en kvoteplads
7. december 2026
Du skal give besked på, om du ønsker gøre brug af din kvoteplads. Såfremt vi ikke har din accept rettidigt, frasiger du dig din kvoteplads.
13. januar 2027 Kl. 15.30 – 16.30
"Andre veje til din drømmeuddannelse" - Informationsmøde om praktikpladssøgning for elever, der ikke er optaget på en kvoteplads.
Ofte stillede spørgsmål
Frisøruddannelsen varer op til 4½ år.
Barberuddannelsen varer op til 3 år.
Er du 25 år eller derover og har branche erfaring, kan du få godskrevet din relevante brancheerfaring og gøre din uddannelsestid kortere. Erfaringen du har med dig, er afgørende for længden af afkortningen.
Uddannelsen består af et grundforløb eller ny mesterlæreforløb og derefter et hovedforløb, hvor du kombinerer undervisning på skolen med arbejde i salon.
Vær opmærksom på at frisøruddannelsen er en kvoteuddannelse.
Frisør
Som frisør arbejder du kreativt med hår, stil og kundeservice.
Du lærer blandt andet at:
Klippe dame- og herrehår
Klippe og barbere skæg
Vaske, frisere og sætte hår
Farve, permanente og udføre andre kemiske behandlinger
Style hår med krølle- og glattejern (jernondulation)
Lægge dag- og aftenmakeup
Give hovedbundsmassage og rette øjenbryn
Du lærer også om:
Kemisk arbejdsmiljø
Psykologi
Faglig engelsk
Dansk
Bogføring og arbejdsmarkedsforhold
Afsætning og design
Førstehjælp
En vigtig del af uddannelsen er kundekontakt og rådgivning om hårpleje, frisurer og produkter.
Undervisningen foregår både i skolens salon og som teoretisk undervisning.
Barber
Som barber arbejder du med herrehår, skægklip, barbering og kundeservice.
På grundforløbet eller i ny mesterlære lærer du bl.a.:
Klippe lette klipninger
Vokse næse, ører og bryn
Vaske hår
Servicere kunder og tage telefonen
Sælge produkter og bestille varer
Kemisk arbejdsmiljø
Førstehjælp
Dansk, afsætning og design
På hovedforløbet lærer du bl.a.:
Avancerede klipninger i alle hårlængder
Avancerede skægklipninger og barberinger
Hudpleje
Farve og strukturbehandlinger
Kundebetjening i salonen
Kundepsykologi
Iværksætteri og bogføring
Undervisningen foregår både i skolens salon og som teoretisk undervisning.
Frisør
Når du har gennemført uddannelsen, kan du arbejde som frisør.
Som frisør arbejder du med klip, farve, styling og rådgivning. Du er med til at skabe en god kundeoplevelse og følge med i trends og tendenser inden for mode og skønhed.
Barber
Når du har gennemført uddannelsen, kan du arbejde som barber.
Som barber arbejder du med herrehår; klipninger, skægklip, barbering og kundeservice. Du er med til at skabe en god kundeoplevelse og følge med i trends og tendenser inden for barberfaget.
Der er efterfølgende mulighed for at videreuddanne sig og tage en 4-årig frisøruddannelse, hvor du kobler yderligere kompetencer på inden for damearbejde.
For at starte på hovedforløbet skal du have en læreplads – også kaldet en uddannelsesaftale.
En læreplads betyder, at du bliver ansat som elev i en virksomhed og indgår en aftale om din uddannelse. Det er her, du lærer faget i praksis og bliver en del af en arbejdsplads.
Du kan selv søge læreplads hos virksomheder, og skolen vejleder og støtter dig i processen med ansøgning og kontakt til virksomheder.
Hvis du ikke finder en læreplads med det samme, har du mulighed for at komme i skoleoplæring, hvis uddannelsen udbydes med skoleoplæring.
Skoleoplæring betyder, at du gennemfører den praktiske del af uddannelsen på skolen i stedet for i en virksomhed. Her arbejder du med de samme faglige mål og kompetencer, som du ellers ville lære i en læreplads.
Det betyder, at du kan fortsætte din uddannelse, selv hvis du ikke har en læreplads fra starten.
En erhvervsuddannelse er delt op i to dele: grundforløb og hovedforløb.
Dette kan erstattes af et Ny mesterlæreforløb, hvor du i stedet er ude hos en virksomhed.
Grundforløbet
Grundforløbet er den første del af uddannelsen og foregår på skolen.
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, starter du på Grundforløb 1. Her bruger du det første halve år på at blive introduceret til uddannelsesområdet og lære de grundlæggende fag og arbejdsmetoder at kende.
Kommer du ikke direkte fra folkeskolen – eller har du allerede en læreplads – starter du på Grundforløb 2. Her arbejder du målrettet med den uddannelse, du har valgt, og bliver klar til praktik og hovedforløb.
Ny mesterlære
Ny mesterlære er en praksisrettet måde at tage en erhvervsuddannelse på, hvor du erstatter det første års grundforløb med arbejde og oplæring i en virksomhed.
Sådan fungerer det
Start på arbejdspladsen: Du begynder direkte i en virksomhed i stedet for at sidde i et klasselokale.
Løn fra dag ét: Du får elev- eller lærlingeløn, mens du er på arbejdspladsen.
Mindre skole: Det første år foregår primært i oplæring i virksomheden, dog med supplerende skoleundervisning eller kortere ophold op skolen undervejs.
Samme kompetencer: Du opnår præcis de samme faglige kompetencer og det samme endelige svendebrev som på en almindelig erhvervsuddannelse.
Hovedforløbet
Hovedforløbet er den del af uddannelsen, hvor du skifter mellem skole og praktik i en virksomhed.
Det betyder, at du både får undervisning på skolen og lærer faget i praksis på en arbejdsplads.
For at starte på hovedforløbet skal du have en læreplads (en uddannelsesaftale) med en virksomhed.
Der gælder de generelle adgangskrav til erhvervsuddannelser, som du kan læse om længere nede på siden.
Derudover er der særlige forhold på frisøruddannelsen, som du skal være opmærksom på:
Der er adgangsbegrænsning på Grundforløb 2. Det betyder, at der er et begrænset antal pladser, og vi kan derfor ikke optage alle ansøgere.
Der er kvoteoptag. Når du søger, deltager du derfor i en udvælgelsesproces, som kan bestå af ansøgning, opgave og samtale. Herefter vurderes ansøgerne, og pladserne fordeles.
Generelle adgangskrav til erhvervsuddannelser:
1) Du har en læreplads
Har du en uddannelsesaftale med en virksomhed, opfylder du automatisk adgangskravene.
2) Du opfylder karakterkravene
Du skal have:
Bestået 9. eller 10. klasse
Mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik
Bestået folkeskolens afgangseksamen
Du skal sende dit eksamensbevis med din ansøgning.
3) Optagelsesprøve
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du gå til en optagelsesprøve.
Søger du ind på Grundforløb 2, skal du til en samtale, før du kan optages.
Ja. Hvis du bor mere end tre kvarter væk fra skolen med offentlig transport, kan du have mulighed for at bo på vores skolehjem under din uddannelse.
På skolehjemmet bor du tæt på skolen og bliver en del af et fællesskab med andre elever.