Her kan du læse om de centrale stabsfunktioner, der understøtter udviklingen i uddannelsesområderne.
Vejledning- og læringscenter på TECHCOLLEGE er fællesbetegnelsen for en række forskellige teams, der alle arbejder med infomation til skolens elever og offentligheden.
Teamet af Uddannelses- og erhvervsvejledere består af en række vejledere, som nogle dage sidder centralt sammen og andre dage er at finde på skolens enkelte adresser.
Elevcoach-teamet hjælper nuværende elever med små og store problemer.
Læringscenteret tilbyder Forberedende VoksenUndervisning (FVU) i læsning og matematik til over 18-årige samt OrdBlindeUndervisning (OBU).
TECHCOLLEGE tilbyder Forberedende VoksenUndervisning (FVU) i læsning og matematik til over 18-årige samt OrdBlindeUndervisning (OBU).
Vi tilbyder undervisning til både enkeltpersoner, virksomheder, ungeprojekter m.m. i Aalborg og Mariagerfjord Kommuner. Undervisningen kan også tilrettelægges som kombinerede AMU-/FVU-forløb. Fx tilbyder vi ”specialdesignede” FVU- og OBU-forløb til virksomheder, foreninger o.s.v.
Læringscenteret ligger på Øster Uttrup Vej. Læringscenterets primære funktioner er:
Techcolleges efteruddannelsesafdeling beskæftiger sig med voksen- og efteruddannelsesområdet samt skolens samspil og samarbejde med beskæftigelsessystemet, herunder jobcentre, a-kasser mv.
Afdelingen er blandt andet ansvarlig for skolens udbud og salg af kurser. Techcollege udbyder et stort antal AMU-kurser inden for en lang række fagområder. Desuden kan der tilrettelægges særlige kurser eller kursusforløb tilpasset den enkelte virksomhed.
Økonomiafdelingen på Techcollege er fysisk placeret på Øster Uttrup Vej 1. Afdelingen er opdelt i tre teams; Økonomikonsulenter, regnskab og indkøb.
Økonomikonsulentteamet servicerer og rådgiver skolens medarbejdere, chefer og ledere.
Regnskabsteamet består af fem medarbejdere og servicerer skolens afdelinger, skolehjem og eksterne interessenter inden for områderne:
Ved spørgsmål vedrørende faktura udstedt af TECHCOLLEGE kontakt venligst Michelle. Ved spørgsmål vedrørende faktura udstedt til TECHCOLLEGE kontakt venligst Marianne.
Indkøbsteamet består af to medarbejdere, hvis primære opgave er at administrere skolens indkøbspolitik og at servicere kolleger og eksterne interessenter i alle forhold med relation til indkøb.
Indkøbskontoret indgår, præsenterer og vedligeholder aftaler, som understøtter driften af skolens områder. Det være sig indkøbs-, leje- og serviceaftaler.
TECHCOLLEGE er vært for Indkøbsfællesskab Nord. Den daglige ledelse af dette er forankret på indkøbskontoret.
Ledelsessekretariatets opgaver
Ledelsessekretariatet er en stabsfunktion med reference til skolens direktør og arbejder med ledelsesbetjening af direktion, strategisk forum, bestyrelse og forretningsudvalg.
Sekretariatets hovedopgaver ligger inden for følgende hovedområder:
Vi bestræber os på at være et åbent kontor, hvor du som ansat på skolen altid er velkommen, hvis du har spørgsmål til os.
TECHCOLLEGE uddanner faglærte til både det lokale og det globale arbejdsmarked. Det gør vi, dels fordi vi anser globaliseringen for at være et spændende og udfordrende grundvilkår i det moderne samfund, og dels fordi vi har en forpligtelse til det, da det globale perspektiv er skrevet ind i EUD-lovens formålsparagraf.
På det helt konkrete plan udmøntes dette blandt andet ved, at der på alle afdelinger og på Aalborg Tekniske Gymnasium er igangsat internationale mobilitetsprojekter for lærere og elever, ligesom studieture og internationale skills-konkurrencer er indført som faste aktiviteter mange steder på skolen. Aktiviteterne er typisk finansieret af midler fra EU's uddannelsesprogrammer (fx Erasmus+) og midler til Oplæring i Udlandet (OPU) fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
Se også skolens globaliseringsstrategi.
TECHCOLLEGE er tildelt det såkaldte ”Erasmus+ VET Mobility Charter”, som er en certificering af kvaliteten i vores arbejde med elever og ansattes mobilitetsophold rundt om i EU.
Vi søger jævnligt om Erasmus+ midler til nye, konkrete mobilitetsaktiviteter - fx arbejder vi på at videreudvikle og tilpasse tilbuddet om et ulønnet praktikophold på fire uger i en virksomhed inden for EU's grænser som en del af de nye grundforløb. Dermed vil EU-mobilitetsophold på grundforløbet stadig være en vigtig løftestang for Oplæring i Udlandet (OPU) på hovedforløbet. Dette er en afgørende aktivitet for skolen i bestræbelserne på at tilføre erhvervslivet faglært arbejdskraft med stærke internationale kompetencer.
I 2014 udsendte skolen i alt 93 elever (EUD og HTX) på mobilitetsophold af 1-12 ugers varighed i EU- og EØS-landene og 53 lærlinge på PIU-ophold af 2-12 måneders varighed rundt om i hele verden.
Til at udvikle og gennemføre vores globaliseringsaktiviteter har TECHCOLLEGE desuden afsat personalemæssige ressourcer i form af internationale koordinatorer. Dette internationale team servicerer skolen og erhvervslivet, så elever og ansatte har mulighed for at komme på oplærings- og studieophold ude i verden og hente internationale kompetencer og inspiration, og så vi omvendt kan invitere elever og undervisere fra hele den store verden ind i den daglige undervisning på TECHCOLLEGE.
TECHCOLLEGE har et skolehjem for elever, der kommer langvejs fra og gerne vil bo tæt på skolen, mens de tager deres uddannelse. Her er der en reception, café, lektiehjælp, fællesaktiviteter og andre faciliteter, som beboerne kan drage nytte af.
Skolehjemmet ligger på Rørdalsvej 10, hvor flere af skolens uddannelser også er placeret. Skolehjemmets medarbejdere administrerer også Aalborg Erhvervskollegium, som ligger på Øster Uttrup Vej 3.
Du kan læse mere om skolehjemmet (priser, regler etc.)
Skolehjemmet
Rørdalsvej 10
9000 Aalborg
Telefon: 2526 6380
E-mail: skolehjem@techcollege.dk
Vagttelefon: 2526 6380
Techcolleges skoleoplæring står for kontakten mellem virksomheder og Techcollege. Vi hjælper virksomhederne med at finde de rigtige lærlinge og lærlingene med at finde de rigtige lærepladser.
Ring til vores support-team på 7250 5775
Bare ring til os, hvis du har spørgsmål vedr. din lærlings skoleophold, gerne vil have en ny lærling eller vil have en snak om dine efteruddannelsesmuligheder. Vi kan også hjælpe dig med at udfylde den elektroniske uddannelsesaftale.
Den selvstændige enhed, IT Center Nord, sørger for den daglige drift, support, sikkerhed og udvikling af skolens it-infrastruktur, telefoni og anvendelse. Vi forsøger til enhver tid at være opdaterede i forhold til de seneste teknologier og den seneste praksis, så vi kan yde effektiv og professionel assistance til vores kunder.
Besøg IT Center Nords hjemmeside her