Søg

Om tjeneruddannelsen

Helena til DM i Skills 2016

Helena Servillon Nielsen er i lære på Restaurant Mortens Kro i Aalborg. Her serverer hun forret - en deldisciplin til DM i Skills 2016, hvor hun fik en flot andenplads.

 

Uddannelsen til tjener varer maks. 3 år og 10 måneder. Den består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet er et helt år, hvis du kommer direkte fra folkeskolen og skal have både GF1 og GF2. Hvis du ikke kommer direkte fra folkeskolen, eller du har en aftale om en læreplads starter du direkte på GF2 og så tager grundforløbet et halvt år.

Læs om GF1-fagretningen Mad og oplevelser. Du kan også starte på GF1-fagretningen Mad og oplevelser i Hobro.

 

Du skal i praktik på hovedforløbet

I løbet af dit grundforløb skal du finde en virksomhed, som vil tage dig i lære på dit hovedforløb. Typisk en restaurant, hotel eller et konferencecenter. Det kan også være du har en aftale, allerede inden du starter. Ellers kan skolens praktikpladskonsulent hjælpe dig med at finde en virksomhed. Der er ikke mulighed for at komme i skolepraktik på tjeneruddannelsen.

Vær opmærksom på at du også kan komme i praktik i udlandet.

Hovedforløbet veksler mellem perioder, hvor du går i skole, og perioder, hvor du er i praktik i virksomheden 37 timer om ugen.

Undervejs i uddannelsen skal du til forskellige prøver. Den sidste kaldes svendeprøven. Når du har bestået den, får du et svendebrev og er udlært tjener. Så kan du søge job som tjener på fx restaurant, kro, hotel, krydstogtskib osv.

 

Klik her for at se, hvornår du næste gang kan starte på tjeneruddannelsen.

Se vores brochure om uddannelser på TECHCOLLEGE på vores brochureside.

Læs om tjeneruddannelsen på ug.dk

Denne uddannelse er en "fordelsuddannelse". Det betyder, at branchen har lovet at oprette praktikpladser til mindst 9 ud af 10 elever i hele 2019. Læs mere om fordelsuddannelser - og se hvilke 13 fordelsuddannelser, vi har på TECHCOLLEGE.

Alexander til DM i Skills 2017

Tjenerelev Alexander Vilsen, der er i lære som tjener hos Prinses Juliana, dækker bord ved DM i Skills 2017. 

Det lærer du på en tjeneruddannelse

Alle ved at tjenere serverer mad og drikkevarer. Og det er også rigtigt – men det er langt fra alt hvad du skal kunne. En ting er at bringe mad fra et køkken til et spisebord, noget andet er at arbejde som professionel tjener. For at kunne vejlede kunder professionelt skal du fx have faglig viden om gastronomi, kunne rådgive om drikkevarer, sammensætte menuer og svarer på gæsternes spørgsmål. Det lærer du alt sammen på tjeneruddannelsen. 

På uddannelsen lærer du også korrekt serveringsteknik så du kan arbejde effektivt og samtidig bruge kroppen rigtigt, og du lærer de forskellige former for serveringsopgaver at kende. Du lærer at dække borde til forskellige typer retter og drikkevarer, at servere for store selskaber, modtage gæster, tage imod bestillinger og afregne.

På skolen øver du dig i tjenerfaget i vores restauranter og køkkener, men du får også almindelig klasseundervisning hvor du lærer den nødvendige teori.

Her kan du se eksempler på emner, som man arbejder med på tjeneruddannelsen: 

  • Psykologi
  • Salg og service
  • Iværksætteri
  • Branchelære
  • Arbejdsmiljø
  • Menulære
  • Gastronomi
  • Drikkevarer
  • Fransk fagsprog
  • Engelsk fagsprog
  • Servering
  • Praktisk tjenerarbejde
  • Bar og barista

Se mere om uddannelsens indhold i vores lokale undervisningsplan
   undefined

  

Videreuddannelse som tjener

Går du med tanker om at videreuddanne dig, så tag en snak med din vejleder eller lærer. De kan fortælle dig mere om dine muligheder. Du kan også selv søge på ug.dk eller blive inspireret på https://www.facebook.com/foodcareers/

 

Start på TECHCOLLEGE den 20. januar

Se hvilke uddannelser, du kan søge ind på

Tag praktik i udlandet

Få international erfaring, kompetence og en oplevelse for livet

Elever fra Food træner til DM i Skills

Cater, Smørrebrødsjomfru, kok og tjenere skal til DM i Skills 16

Fordels-uddannelser på TECHCOLLEGE

Udvalgte uddannelser med mange lærepladser - og mange jobs bagefter!