Konfetti og lagkage til fejring af nyt projekt

 

Det er ikke hver dag, der bliver skudt konfetti ud over tømrerværkstedet på TECHCOLLEGEs skoleoplæring, men i de her dage kan man altså nok finde beviser på, at det trods alt er sket, hvis man lige kigger nøje efter.

Årsagen er da også kun til at glæde sig over: træfagenes lokale uddannelsesudvalg (LUU) og TECHCOLLEGE har fået godkendt en ansøgning om trepartsmidler fra Byggeriets Uddannelser til et projekt, som skal styrke fagligheden og sikre at lærlingene bliver udlært i virksomhederne.

Formålet med projektet er mangefold. Det skal:
- understøtte elever i indgåelse af uddannelsesaftaler i skoleoplæringscenter (SKO)
- underbygge fastholdelsen af elever i indgåede uddannelsesaftaler i SKO
- sikre flere lærepladser til EUX-lærlinge gennem opsøgende aktiviteter
- sikre flere lærepladser til kvindelige elever
- hjælpe udfordrede elever og deres virksomheder med at sikre øget kvalitet og trivsel under uddannelsen.

Projektet er i udgangspunktet af ét års varighed, og konfettien, ja, den var for at fejre godkendelsen sammen med både LUU, lærepladskonsulenter, SKO-instruktører og - selvfølgelig - dem, det hele drejer sig om: eleverne i skoleoplæring.

Konfettien var ledsaget af to lagkager af det, man vel godt kan kalde en anseelig størrelse. Og da først Mads Guldager, formand ved Træfagenes Byggeuddannelsers LUU, havde gjort alt det, der står herover, klart for de fremmødte, blev der altså gået ombord i nævnte kager.

 

Seneste nyheder

”Jeg vil gerne være den, der gør oplevelsen ekstra god”

23-06-2025

Cecilie Sennenvald forfølger sin passion for at yde værtsskab som receptionist-elev på Techcollege – og hun er allerede godt på vej mod toppen.

Nedtælling til EuroSkills 2025

23-06-2025

Fra HTX til TV2 Nord: Rasmus gør drømmen om droner til virkelighed

23-06-2025

Allerede som HTX-elev vidste Rasmus Kragh, at han ville arbejde med teknologi, der kunne flyve. I dag, knap et år efter han blev student, driver han sin egen dronevirksomhed...

Vis flere