Pilotprojekt uddanner grafisk teknikere til Sverige
Arvid og Oliver fra Sverige har netop afsluttet deres første hovedløb på grafisk tekniker-uddannelsen på TECHCOLLEGE.
Søndag bød på intet mindre end fem spændende mesterskaber på TECHCOLLEGE, da dørene slog op til Food Fokus 2023.
Læring mødte konkurrence, da elever fra gastronom-, tjener-, bager-, gourmetslagter- og receptionist-uddannelserne trådte i karakter og konkurrerede om at udmærke sig som de dygtigste inden for deres respektive felt.
De gæster, der slog søndagsturen forbi Rørdalsvej, var vidne til en dag, hvor energien og entusiasmen var i højsædet. Arrangementet bød alle velkommen til at overvære og heppe på de ambitiøse talenter, der kæmpede for at vinde æren af at blive betegnet som de bedste i regionen eller på skolen.
Foruden hovedplastret - altså, konkurrencerne - kunne de mange fremmødte også nyde godt af både masser af oplæg og udstillinger. Blandt andet var Thomas Castberg, som mange måske kender fra Masterchef, forbi for at fortælle om sin vej fra køkkenet til TV, ligesom der var oplæg om cocktails på en af tidernes mest hypede barer (nu også i Aalborg), Gedulgt.
Efter en dag fuld af indtryk og spænding, hvor tjenerne afsluttede deres servering af de kulinariske mesterværker fra gastronomerne, blev alle samlet til det store klimaks. Her blev spændingen udløst, og seks dygtige vindere kunne stolt træde frem og modtage deres velfortjente anerkendelse.
Et stort tillykke til vinderne!
Hos gastronomerne gik sejren til Sille Sort og Anders Bidstrup, der begge er i lære hos Restaurant Abstrakt
Hos tjenerne gik sejren til Kasper Mörch Larsen, der er i lære hos Restaurant Menendez
Hos bagerne gik sejren til Pia Song, der er i lære hos Penny Lane.
Hos gourmetslagterne gik sejren til Tilde Teglgaard Lund, der er i lære hos Stoholm Slagter.
Hos receptionisterne gik sejren til Theresa Andersen, der er i lære hos Himmerland
Herunder kan du finde et lille galleri fra dagen med billeder fra de forskellige konkurrencer.
Arvid og Oliver fra Sverige har netop afsluttet deres første hovedløb på grafisk tekniker-uddannelsen på TECHCOLLEGE.
Årets Læreplads 2023 er nu kåret, og æren tilfaldt i år Brønderslev-virksomheden Qupaq, der er blevet indstillet af virksomhedens første teknisk designer-elev, Pernille Marie Kjærgaard Jensen.
På TECHCOLLEGE er vi stolte af endnu engang at se en af vores nu tidligere elever på scenen som prismodtager ved ML-prisen, i år i form af den nyligt udlærte personvognsmekaniker Mikkel Nygaard Christensen.