Ud under den grå himmel

 
Et billede

Naturen er en … naturlig … del af tømreruddannelsen. Det er trods alt træ, man arbejder med, og der er mere end en almindeligt god chance for, at man også kommer til at arbejde under den grå himmel fra tid til anden.

Måske, måske ikke derfor har nogle af grundforløbseleverne på tømreruddannelsen i de sidste par uger haft tæt kontakt med netop naturen.

Først stod den på en tur ud i det fri, som man ellers bedst kender det fra spejderne. Efter en bustur fra det østlige Aalborg til det nordligste Nordjylland stod den på bål-mad, konkurrencer og shelter- og telt-overnatning i Bindslev.

undefined

Efter sådan en nat i det fri flød eleverne elegant i kanoer i retning mod Uggerby, hvor de efter en længere og snoet tur gennem det nordjyske landskabet  igen drog mod sydligere og vante himmelstrøg på TECHCOLLEGE.

Ugen efter stod den så på strammede snører og skarpt tunede målnæser, da eleverne stillede op i Ung Cup; et stævne for ungdomsuddannelserne, som Dansk Firmaidræts Forbund står bag, og som afholder indledende stævner i byer over hele landet.

En af disse byer var altså Aalborg, og på Aalborg Frejas baner på Vestre Fjordvej stod tømrereleverne klar.

Formiddagen startede med indledende kampe, inden den stod på de afgørende kampe om eftermiddagen. Og selvom man måske godt kunne frygte, at sådan nogle tømrerelever ville være bedre til at ramme træværket end målet, så fik vi et hold i finalen.

undefined

Holdet, der officielt går under det mundrette navn GTO080319, men gerne fremover vil refereres til som ‘Michaels Disciple’, kom ganske vist kun hjem med en andenplads efter at have tabt finalen, men sikrede sig alligevel en plads ved Ung Cups finalestævne i Fredericia 3. oktober. Til store glæde for holdets underviser og holdleder, Michael Salva Andersen…

 

Seneste nyheder

Verdens Vildeste Brobyggere er næsten klar

25-05-2023

Fredag 2. juni står den på Verdens Vildeste Brobyggere ved C.W. Obels Kanal i Aalborg, og her kan du opleve tre hold med elever og lærlinge fra vidt forskellige uddannelser give sig i kast med at bygge henholdsvis en flyde-, bue- og skråstagsbro.

TECHCOLLEGE var vært for Planteløftet

24-05-2023

Tirsdag 23. maj var vi her på TECHCOLLEGE vært for Planteløftet; en fagdag for over 160 madprofessionelle, der kunne tænke sig at blive klogere på, hvordan lokale økologiske planter kan indgå i og udgøre en endnu større del af madproduktionen.

DM, eksamen og så EuroSkills

16-05-2023

I februar arbejdede han sig til en førsteplads ved DM i Skills for lastvognsmekanikere. I denne uge tager han hul på sine sidste eksamener på de gymnasielle fag, der følger med EUX-uddannelsen. Og til september kan han så rejse til Gdansk i Polen, hvor han skal repræsentere de danske farver ved EuroSkills. Frederik Brandstrup Worm har gang i et begivenhedsrigt 2023.

Vis flere