Marmorkage til marmormuseet
Grundforløbselever på bageruddannelsen har - sammen med et par elever fra 13U - brugt tre dage og godt 120kg ingredienser på at bage marmorkage til 2200 mennesker i anledning af Kunstens 50-års jubilæum.
Der er altid gang i den på Food-afdelingen her på TECHCOLLEGE, og mandag var overhovedet ikke anderledes - tværtimod!
Først var der udtagelsesrunde til Dansk Supermarked Skills, hvor gourmetslagter- og delikatesseelever fra Dansk Supermarkeds butikker skulle forsøge at imponere med deres evner. I slagterlokalerne blev der udskåret og butiksanrettet grise til den store guldmedalje, mens der i køkkenerne i den anden ende af bygningen blev lavet og anrettet delikatesseretter, der fik i hvert fald denne skribents madpakke til at virke ualmindeligt uinspirerende.
Samtidigt – og faktisk lige midt imellem de to konkurrenceområder – var Martin Gomez Thomsen fra Crickster forbi for at lave en lille demonstration af, hvordan deres nye melormepostej, som er fremstillet i samarbejde med TECHCOLLEGE, laves. Der var også besøg af Mogens Jørgensen fra TV2 Nord, der bragte et indslag om samarbejdet og produktet mandag aften.
Lige bagefter var de Økologiske Food Fighters forbi til Øko Fight, hvor elever fra FOOD-afdelingen sammen med elever fra Asmildkloster Landbrugsskole i et mindre orienteringsløb blev klogere på økologi og bæredygtighed. Der var blandt andet blindsmagning af forskellige typer mælk og eddike, men fælles for alle stoppene i orienteringsløbet var, at Food Fighter-folkene fortalte om deres oplevelser og erfaringer fra ture rundt på forskellige økologiske produktioner i hele Danmark.
Alt i alt endnu en travl dag på Food-afdelingen.
Grundforløbselever på bageruddannelsen har - sammen med et par elever fra 13U - brugt tre dage og godt 120kg ingredienser på at bage marmorkage til 2200 mennesker i anledning af Kunstens 50-års jubilæum.
Som en art endeligt punktum for DM i Skills 2022 var der tirsdag aften en fejring af alle TECHCOLLEGEs deltagere og deres imponerende indsats ved dette års danmarksmesterskaber. Til fejringen var både faglærere, ledere og bestyrelse fra TECHCOLLEGE mødt op - udover selvfølgelig deltagerne, der havde familie, kærester og mestre med.
EUC Nord lagde torsdag lokaler til første udgave af et nyt initiativ blandt de erhvervsskoler i Nordjylland, der tilbyder ernæringsassistentuddannelsen: et nordjysk mesterskab i selvsamme uddannelse!