Gastronomiske oplevelser og teambuilding

 

Teambuilding i køkken og bageri

Få en anderledes og unik oplevelse med kollegerne eller medlemmerne.

På TECHCOLLEGE i Aalborg laver vi et arrangement, hvor I kastes ud i gastronomiske udfordringer. Det styrker det tværfaglige samarbejde og giver enestående fællesskab. Og så smager det også godt bagefter.

Vi tilbyder forskellige oplevelsesarrangementer og events for virksomheder, foreninger og private, hvor omdrejningspunktet er læring krydret med samarbejde, networking og ikke mindst socialt samvær. Det hele foregår i vores køkkener eller i bageri.

Hvis du vil vide mere om vores teambuilding-arrangementer, kan du med fordel læse denne brochure, hvor vi har samlet information om alle vores arrangementer.

Leder du derimod efter et specifikt teambuilding-arrangement, kan du finde information om dette herunder:

Det siger deltagerne...

Vi havde en rigtig god aften sammen med Blaise i går til gastronomisk teambuilding. Den ambitiøse menu og tidsplan gav os de ønskede teambuilding-udfordringer, og det var en travl - til tider stressende - oplevelse, som endte med at være en rigtig god oplevelse. Også fordi Blaise hele tiden holdt hånden under os, så vi alle fik noget fornuftigt på bordet til sidst. 😉
- Kim Nielsen, Senior Business Controller hos Centrica Energy Trading A/S

Undervisere

Lise Holmgaard
Faglærer
Lise er udlært på Henne Kirkeby Kro i 1995, og allerede 1996 blev hun køkkenchef og souschef på Rold StorKro. Hun har bl.a. arbejdet fra 1999-2000 på den danske ambassade i Canada for ambassadøren og hans familie. Derudover har Lise erfaring med ledelse af en kantine, har efteruddannet sig og har en bachelor i ernæring og sundhed med speciale inden for ernæring og fysisk aktivitet. Indtil Lise i 2013 påbegyndte sin karriere som underviser på TECHCOLLEGE, har hun været sundheds- og projektmedarbejder i Sund By i Mariagerfjord Kommune og arbejdet med vægttab og sundhedsfremme.
Simon Neistskov Sørensen
Faglærer
Simon er uddannet kok ved Svinkløv Badehotel med udstationering på El Celler de Can Roca (Spanien), La Rosetta (Italien) og Restaurant Niklas (Sverige). Lige efter endt uddannelse avancerede Simon til souschef ved Svinkløv, hvorefter karrieren fortsatte ved Ruths Hotel. Derudover har Simon erfaring fra centralkøkkenet på Aalborg Sygehus som kulinarisk kvalitetsmedarbejder. Simon startede i 2010 som underviser på TECHCOLLEGE og har sideløbende med denne funktion både været formand for bespisningsgruppen ved DGI Landstævnet i Aalborg samt siden 2018 været projektkoordinator for erhvervsskolepartneren og medlem af centerledelsen for Smag for Livet (ved Syddansk Universitet og derpå UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole)
Thomas Lilholt Christiansen
Faglærer
Thomas startede sin karriere som kokkelev på Brøndums Hotel i Skagen i 2002. Under sin elevtid var Thomas en aktiv konkurrencedeltager. Han har bl.a. vundet guld ved en stor international konkurrence i Slovenien samt sølv ved Børsens talentkonkurrence. Efter endt elev tid har Thomas været kok på Molskroe, der er kåret til Årets Restaurant i Danmark i 2006. Inden opstart på TECHCOLLEGE var Thomas igen på Brøndums Hotel, hvor han både har været souschef og køkkenchef. Thomas er kendt for at være glad, smilende og imødekommende, og så sætter han en dyd i professionalisme og præcision. Som kokkeprofil er Thomas klassisk funderet, men lader sig altid inspirere til at innovere på den klassiske vinkel.

Kontakt

Gitte Faaborg Rasmussen
Uddannelsessekretær
Landbrug, fødevarer, ernæring, gastronomi, hotel og restaurant
Tandpleje, frisør og skønhed
Grafisk design, animation, video
Byggeri og energiteknik
Lisa Høgaard Rahbek
Salgs- og forretningsudvikler
Landbrug, Gastronomi, Ernæring, Hotel, Restaurant, Fødevarer, Tandpleje, Frisør, Skønhed
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Hold dig opdateret inden for de fagområder, der interesserer dig - tilmeld dig TECHCOLLEGEs nyhedsbrev.

Det er helt gratis, og vi lover selvfølgelig, at vi ikke spammer din mailboks.

Klik her for at tilmelde dig