Spas og håndværk på Trekanten

 

I de sidste par dage har unge i Aalborg Øst haft mulighed for at få hænderne helt ned i en række erhvervsuddannelser ved arrangementet Spas & Håndværk, der er foregået på Trekanten.

Her har TECHCOLLEGE været til stede med faglærere, uddannelsesguide og endda også en tidligere deltager fra DM i Skills, hvor de ferieramte børn har haft mulighed for at prøve kræfter med frisør-, kosmetiker-, smed-, industritekniker-, gastronom-, personvogns- og lastvognsmekanikeruddannelserne.

I køkkenet er der under kyndig vejledning fra vores faglærer blevet vist, hvordan man kan lave sin egen Cup Noodle fra bunden, og til den lidt sødere tand er der blevet lavet snobrød fyldt med nutella.

I de tilstødende lokaler, der til arrangementet var blevet indrettet som interimistisk skønhedssalon, blev der undervist i både forskellige varianter af fletninger og neglebehandlinger.

Uden for - lige ved siden af bålfadet til snobrødsbagningen - kunne man opleve både en fin hybrid-bil og et ordentligt dyr af en Scania-lastbil. Og hvis man ville lige skulle teste sig af i disciplinen "spejlvendt håndværk", var der mulighed for at prøve at spænde bolte i en kasse, hvor du kun kunne se dine hænder gennem et spejl.

Og hvis det ikke var konkurrence nok - eller når vejret viste sig fra den lide vådere side - så var der inden for mulighed for at konkurrere mod vennerne i at få den højeste score i den medbragte svejsesimulator.

Spas & Håndværk er en del af Aktiv Sommer og er et samarbejde mellem Trekanten, Aalborg Kommune, UngAalborg, Headspace Aalborg, UU-Aalborg, Fritidscentrene i Øst, Øst i Centrum og TECHCOLLEGE.

 

Seneste nyheder

Personvognsmekaniker fik ML-prisen 2023

02-10-2023

På TECHCOLLEGE er vi stolte af endnu engang at se en af vores nu tidligere elever på scenen som prismodtager ved ML-prisen, i år i form af den nyligt udlærte personvognsmekaniker Mikkel Nygaard Christensen.

Grundforløbselever bygger til Aalborg Storcenter

27-09-2023

I år har bæredygtighedsugen på GF1 givet grundforløbseleverne fra El, byggeri og energi mulighed for at bygge bæredygtige projekter, der skal udstilles i Aalborg Storcenter under projektet "Vi inviterer skoven indenfor".

Food Fokus fejrede fagligheden

25-09-2023

Søndag bød på intet mindre end seks spændende mesterskaber på TECHCOLLEGE, da dørene på Rørdalsvej slog op til Food Fokus 2023.

Vis flere