Praktik i Norge bekræftede Henriettes udlandsdrømme

 

Umiddelbart kan det lyde som lidt af en udfordring at passe 300 får helt alene – og så i et helt andet land. Men det var det ikke for den 22-årige landbrugselev Henriette Kaastrup Hansen.

I forbindelse med sin uddannelse til landmand var hun i april nemlig i tre ugers praktik i Ljosland i Norge. Her var hun indkvarteret i en lejlighed på et lille, lokalt hotel, mens hun arbejdede hos landmanden Jan Ove, der driver en gård med både får og kvæg.

- Jan Ove var god til at forklare og involvere mig i de forskellige opgaver. Det var kun ham og mig på gården, så der var nok at se til. Jeg var med til at aflive et får, flyttede rundt på fårene, fodrede dem og gav mælk til de små lam, hvis mødre ikke gad dem. Men det generede mig overhovedet ikke at være så selvstændig, fortæller Henriette Kaastrup Hansen, der tog det i stiv arm, da Jan Ove var et par dage på fjeldet, hvor der ingen tjeneste på mobilen var.

Fået mod på mere

Hver dag under praktikopholdet vågnede Henriette Kaastrup Hansen op i de smukkeste omgivelser med sne og fjeld, uanset hvor hun kiggede hen. Og turen til og fra arbejde foregik på Jan Oves røde ATV, der var vant til at køre i det norske terræn.

- Jeg har altid haft interesse for det internationale. I starten troede jeg først, at man som elev kunne komme afsted efter grundforløbet, men så fandt jeg ud af, at man også sagtens kan komme til udlandet tidligere. Så imens mine holdkammerater var i praktik herhjemme i Danmark, tog jeg min praktik + lidt flere dage i Norge, forklarer Henriette Kaastrup Hansen.

Praktikopholdet har givet Henriette blod på tanden i forhold til at komme ud i verden igen i forbindelse med sin uddannelse.

- Jeg er blevet bekræftet i det, jeg laver og arbejder med. Inden jeg tog til Norge foreslog Kaj Thybo, som er skolens internationale koordinator, at jeg jo også kan komme i lære i udlandet fx i New Zealand. Og efter den her smagsprøve kan jeg mærke, at kan det lade sig gøre, så er jeg klar, siger Henriette Kaastrup Hansen.

 

Seneste nyheder

Verdens Vildeste Brobyggere er næsten klar

25-05-2023

Fredag 2. juni står den på Verdens Vildeste Brobyggere ved C.W. Obels Kanal i Aalborg, og her kan du opleve tre hold med elever og lærlinge fra vidt forskellige uddannelser give sig i kast med at bygge henholdsvis en flyde-, bue- og skråstagsbro.

TECHCOLLEGE var vært for Planteløftet

24-05-2023

Tirsdag 23. maj var vi her på TECHCOLLEGE vært for Planteløftet; en fagdag for over 160 madprofessionelle, der kunne tænke sig at blive klogere på, hvordan lokale økologiske planter kan indgå i og udgøre en endnu større del af madproduktionen.

DM, eksamen og så EuroSkills

16-05-2023

I februar arbejdede han sig til en førsteplads ved DM i Skills for lastvognsmekanikere. I denne uge tager han hul på sine sidste eksamener på de gymnasielle fag, der følger med EUX-uddannelsen. Og til september kan han så rejse til Gdansk i Polen, hvor han skal repræsentere de danske farver ved EuroSkills. Frederik Brandstrup Worm har gang i et begivenhedsrigt 2023.

Vis flere