Kompositoperatører lavede pantstationer

 

Kompositoperatører forbindes ofte med vindmøllevinger - og bevares, de fleste på det hold, du nu skal læse om, har da også tilknytning til enten Vestas eller Siemens Gamesa - men komposit-materialet kan altså bruges til andet og mere.

15 elever på hovedforløb 2 på kompositoperatøruddannelsen har i de seneste uger arbejdet hårdt på at designe, udvikle og - selvfølgelig - producere pantstationer.

Rammerne var forholdsvis simple; stationen skulle kunne modtage pantflasker og -dåser, have en glat overflade, der er nemt at rengøre, dræningshuller i bunden til nem udskylning, og så var der frit valg, om man ville lave et sekskantet låg eller et firkantet låg med rund top. Om det var den runde top, der lød for svær at producere, ville ingen af de 15 helt indrømme, men i hvert fald havde alle 5 grupper valgt at lave et sekskantet låg.

Kompositoperatørerne har altså både udviklet og designet pantstationerne, så der har været godt gang i både brainstorming, tegneprogrammer, prototyper i pap, 3d-print og selvfølgelig kompositmaterialet, inden der er blevet finpudset, malet og dekoreret. Og resultatet? Ja, det kan du da se i billederne lige herunder.

 

Seneste nyheder

”Jeg vil gerne være den, der gør oplevelsen ekstra god”

23-06-2025

Cecilie Sennenvald forfølger sin passion for at yde værtsskab som receptionist-elev på Techcollege – og hun er allerede godt på vej mod toppen.

Nedtælling til EuroSkills 2025

23-06-2025

Fra HTX til TV2 Nord: Rasmus gør drømmen om droner til virkelighed

23-06-2025

Allerede som HTX-elev vidste Rasmus Kragh, at han ville arbejde med teknologi, der kunne flyve. I dag, knap et år efter han blev student, driver han sin egen dronevirksomhed...

Vis flere