TECHCOLLEGE-elever vinder Young Chef 2022

 

TECHCOLLEGE-elever har efterhånden tradition for at klare sig godt til talentkonkurrencen Young Chef. Og i år var heller ingen undtagelse. 

Tirsdag den 8. november lykkedes det nemlig for to af vores kokkeelever Stine Hartvig Pedersen og Taatsainnguaq A. Geisler samt tjenerelev Laura Buus Zacho at gå hele vejen i årets Young Chef-konkurrence, der blev afholdt i Silkeborg på College360. Udfordringen går ud på at vise, hvem der er bedst til at sammensætte den mest velsmagende menu med et bæredygtigt fokus samt præsentere denne så professionelt, indbydende og gnidningsløst som muligt i tæt samarbejde mellem kokke- og tjenerelever. Der var i konkurrencen også indlagt diverse benspænd og faste råvarer – der blev blandt andet serveret muslinger, gråand, oste fra Arla Unika, grøntsager fra GartnerHjælpen og chokoladedessert.
Under kyndig vejledning fra faglærerne Blaise Badre og Thomas Riis har eleverne trænet intenst op til konkurrencen og nu vundet 1. pladsen samt en præmie på. 35.000 kr. samt et besøg på gourmetrestaurant.
  • Stine Hartvig Pedersen blev udlært i oktober fra Restaurant Fauna i Aalborg.
  • Taatsainnguaq A. Geisler er i lære hos Alimentum i Aalborg.
  • Laura Buus Zacho er i lære hos Hotel Amerika i Hobro.
Udover TECHCOLLEGE deltog også elever fra College360, Kold College, ZBC og Hotel- og Restaurantskolen. Young Chef arrangeres af Team Gastronomi Danmark og er støttet af 3F. Horesta og Food Organisation of Denmark.

Seneste nyheder

”Jeg vil gerne være den, der gør oplevelsen ekstra god”

23-06-2025

Cecilie Sennenvald forfølger sin passion for at yde værtsskab som receptionist-elev på Techcollege – og hun er allerede godt på vej mod toppen.

Nedtælling til EuroSkills 2025

23-06-2025

Fra HTX til TV2 Nord: Rasmus gør drømmen om droner til virkelighed

23-06-2025

Allerede som HTX-elev vidste Rasmus Kragh, at han ville arbejde med teknologi, der kunne flyve. I dag, knap et år efter han blev student, driver han sin egen dronevirksomhed...

Vis flere