Årets regionsmester fundet hos VVS'erne

 

Mens meget af Danmark holdt efterårsferie, kæmpede seks gæve gutter i et af TECHCOLLEGEs VVS-lokaler om at blive dette års regionsmester.

Nåh ja, det kaldes et regionsmesterskab, men hvilken region, en vinder kan kalde sig mester i, skal vi lade være usagt her. I hvert fald kom de seks deltagere fra tre forskellige skoler i tre forskellige regioner;

- Mikkel Vangkilde, der er i lære hos Vokslev og går på TECHCOLLEGE
- Nikolaj Stjernholm, der er i lære hos VVS Mester Paul Christensen og går på TECHCOLLEGE
- Lennarth T. Rokkjær, der er i lære hos Vestjysk Smede VVS Blik og går på Herningsholm
- Anders Mehl Bygge Nygaard, der er i lære hos Byens VVS Struer og går på Herningsholm
- Ardit Bardiqi, der er i lære hos Hjelm & Henriksen VVS og går på AARHUS TECH
- Christian Therkildsen, der er i lære hos Bravida og går på AARHUS TECH

De seks deltagere skulle i løbet af to dage montere en fjernvarmeinstallation med gulvvarmeinstallation; en opgave, der lyder som ganske standard VVS-arbejde, men som skulle laves efter en meget specifik plantegning, hvor målene havde en fejlmargin på maksimalt 2,5 mm.

Efter målebåndene havde været fremme og de seks forskellige anlæg var blevet tryktestet, var der dog kun - som sædvanlig - én vinder. Så et stort tillykke til dette års regionsmester;

Lennarth T. Rokkjær, der er i lære hos Vestjysk Smede VVS Blik og går på Herningsholm

Udover den fine titel som regionsmester får Lennarth selvfølgelig også en plads ved DM i Skills 2022, så held og lykke skal der lyde herfra!

Se lidt flere billeder fra konkurrencen i galleriet herunder.

 

Seneste nyheder

”Jeg vil gerne være den, der gør oplevelsen ekstra god”

23-06-2025

Cecilie Sennenvald forfølger sin passion for at yde værtsskab som receptionist-elev på Techcollege – og hun er allerede godt på vej mod toppen.

Nedtælling til EuroSkills 2025

23-06-2025

Fra HTX til TV2 Nord: Rasmus gør drømmen om droner til virkelighed

23-06-2025

Allerede som HTX-elev vidste Rasmus Kragh, at han ville arbejde med teknologi, der kunne flyve. I dag, knap et år efter han blev student, driver han sin egen dronevirksomhed...

Vis flere