Personvognsmekaniker fik ML-prisen 2023

 

Fredag hyldede metalindustrien igen årets dygtigste lærlinge ved uddelingen af den årlige ML-Prisen.

På TECHCOLLEGE er vi stolte af endnu engang at se en af vores nu tidligere elever på scenen som prismodtager, i år i form af den nyligt udlærte personvognsmekaniker Mikkel Nygaard Christensen.

25 af næsten 200 indstillede lærlinge modtog dette års ML-Prisen, og for overhovedet at komme i betragtning, skal både uddannelsesinstitution og læreplads lave en indstilling. Mikkel Nygaard Christensen var altså en af dem, der modtog et synligt bevis på, at han ikke bare havde klaret sig til et 12-tal til svendeprøven, men derudover har udvist stort fagligt overblik, være kvalitets- og ansvarsbevidst og selvfølgelig være en god kammerat og kollega på sin arbejdsplads under læretiden.

- Jeg tror, det måske er 2. gang, at vi har haft en lærling, som er så vidensbegærlig og fagligt dygtig, som Mikkel er (set over de sidste 27 år). Han er en fantastisk holdspiller, som også har formået at hive de 2 yngre lærlinge op i niveau, lød det blandt andet i indstillingen fra Klaus Buus A/S, hvor Mikkel Nygaard Christensen har haft sin læretid.

Et stort tillykke til både Mikkel og Klaus Buus A/S med anerkendelsen for den flotte indsats.

Billeder: Industriens Uddannelser


Seneste nyheder

”Jeg vil gerne være den, der gør oplevelsen ekstra god”

23-06-2025

Cecilie Sennenvald forfølger sin passion for at yde værtsskab som receptionist-elev på Techcollege – og hun er allerede godt på vej mod toppen.

Nedtælling til EuroSkills 2025

23-06-2025

Fra HTX til TV2 Nord: Rasmus gør drømmen om droner til virkelighed

23-06-2025

Allerede som HTX-elev vidste Rasmus Kragh, at han ville arbejde med teknologi, der kunne flyve. I dag, knap et år efter han blev student, driver han sin egen dronevirksomhed...

Vis flere