VIGTIGT: Almindelig undervisning fra mandag

 

Opdateret fredag 6. november 15:35

Undervisningsministeren har nu præciseret, hvad de nye restriktioner for Nordjylland får af betydning for undervisningen på TECHCOLLEGE. Der kan stadig komme ændringer og opdateringer, så hold dig opdateret her på siden eller på skolens Facebook-side.

Indtil videre gælder følgende fra på mandag d. 9. november:

Fra på mandag d. 9. november er der normal undervisning på TECHCOLLEGE. Dette gælder for alle elever og kursister på efteruddannelse samt elever i praktikcenteret, der IKKE er bosat i en af de 7 kommuner. 

For de elever, der ER bosat i en af de 7 kommuner, gælder det, at I overgår til digital undervisning fra mandag d. 9. november. Dette gælder frem til 3. december 2020.

Efteruddannelseskursister, der bor i en af de 7 kommuner, skal ikke møde op, men skal i stedet kontakte skolen, hvis ikke de allerede har hørt noget.

Det er endnu ikke afklaret, om elever, der skal til eksamen/svendeprøver og bor i en af de 7 kommuner, må komme på skolen. Vi giver besked, så snart vi har en afklaring.

Elever på skolehjem skal være tilbage på skolehjemmet senest søndag d. 8. november og må ikke de følgende 4 uger rejse til hjemkommunen, hvis det er en af de 7 berørte.

Elever fra de syv berørte kommuner, der har behov for SPS, skal kontakte deres underviser.


Seneste nyheder

Kokkelever hev sølv med hjem fra DM for kokke- og tjenerelever

23-03-2023

De to kokkeelever Natasha og Geisler sikrede sig to meget flotte sølvmedaljer ved årets DM for kokke- og tjenerelever, der blev holdt i København onsdag den 22. marts. Også de to tjenerelever Sofie og Josefine kæmpede bravt og fik en flot 4. plads.

Skills-deltagere blev hyldet og fejret

20-03-2023

Guldvinderne er allerede blevet fejret, men her på TECHCOLLEGE vil vi gerne hylde alle de passionerede unge, der stolt har repræsenteret deres fag ved DM i Skills. Derfor var alle vores 20 Skills-deltagere mandag aften inviteret til en lille sammenkomst i skolens restauranter, hvor selvfølgelig deltagerne selv, men også deres familie og mestre var inviteret med.

Borgmester hyldede guldvindere

15-03-2023

Det er ikke kun os her på TECHCOLLEGE, der er utroligt stolte af vores guldvindere fra DM i Skills - det er borgmester Thomas Kastrup-Larsen fra Aalborg Kommune også. Derfor havde han inviteret på en lille ceremoni på Aalborg Rådhus.

Vis flere