Barberet is og en kagebyggeapp

 

Kunne det friste med barberet is med sirup fra en kørende iskiosk? Ja, barberet is!

Eller hvad med en restaurantoplevelse ud over det sædvanlige, hvor børnene - i stedet for en iPad - kan se på fantasifuld indretning, kreative retter og udklædte tjenere?

Eller hvad med en app, hvor du selv kan bygge dit bagværk og så lade professionelle bagere bage det for dig?

Det er nogle af de idéer, elever fra grundforløbet 'Mad og oplevelser' kom på, da de i løbet af de seneste par uger var igennem et innovations- og iværksætterforløb.

I løbet af uge 43 og 44 blev grundforløbseleverne gennem projektet 'Kickstart Programme' undervist i iværksætteri med det formål at udvikle og styrke deres kompetencer til at skabe deres egen succes. Sideløbende skulle de selv forsøge at udvikle en innovativ idé og omsætte den til en realiserbar virksomhed.

Det hele blev afsluttet med en finale, hvor eleverne skulle præsentere de resulterende idéer for et panel af eksterne og interne dommere, der herefter kårede årets bedste idé.

Og vinderen blev.......

Byggebageren!

Derudover blev der uddelt en bæredygtighedspris til den idé, der ... nåh ja, havde mest fokus på bæredygtighed. Det blev idéen Shaved Ice, der løb med den.

Og så var der samarbejdsprisen, der gik til Place2Eat, der ville kombinere restaurantbesøg og virtual eller augmented reality for at kunne tage deres gæster med rundt i hele verden uden at forlade restauranten.

 

Kickstart Programme er et TECHCOLLEGE-projekt, der er finansieret igennem Fonden for Entreprenørskab.


Seneste nyheder

Verdens Vildeste Brobyggere er næsten klar

25-05-2023

Fredag 2. juni står den på Verdens Vildeste Brobyggere ved C.W. Obels Kanal i Aalborg, og her kan du opleve tre hold med elever og lærlinge fra vidt forskellige uddannelser give sig i kast med at bygge henholdsvis en flyde-, bue- og skråstagsbro.

TECHCOLLEGE var vært for Planteløftet

24-05-2023

Tirsdag 23. maj var vi her på TECHCOLLEGE vært for Planteløftet; en fagdag for over 160 madprofessionelle, der kunne tænke sig at blive klogere på, hvordan lokale økologiske planter kan indgå i og udgøre en endnu større del af madproduktionen.

DM, eksamen og så EuroSkills

16-05-2023

I februar arbejdede han sig til en førsteplads ved DM i Skills for lastvognsmekanikere. I denne uge tager han hul på sine sidste eksamener på de gymnasielle fag, der følger med EUX-uddannelsen. Og til september kan han så rejse til Gdansk i Polen, hvor han skal repræsentere de danske farver ved EuroSkills. Frederik Brandstrup Worm har gang i et begivenhedsrigt 2023.

Vis flere