Et år i New Zealand

 

Henriette er i Oplæring i udlandet og skriver hjem:

Hej, her er min fortælling af hvordan det var at komme til New Zealand for første gang.

Jeg fløj fra DK mandag d. 19 september og det tog mig to dage at komme hele vejen til NZ, for jeg landede i NZ onsdag d. 21 september. Det var første gang jeg nogensinde havde rejst så langt helt alene og det var super interessant og udfordrende at prøve for der er så mange ting som man skal holde styr på og finde ud af helt selv det er spændende.


Da jeg landede i NZ kom Matt fra New Zealand Dairy Careers (NZDC) og hentede mig i lufthavnen. Jeg mødte en anden dansker også, som hedder Nikolaj, og ham var jeg sammen med en enkelt dag fordi næste dag skulle han videre til et andet sted i NZ. Vi kørte alle tre fra lufthavnen og hen til et sted som hedder Tuscany Downs, hvor vi blev indkvarteret i de næste tre dage. Nogle timer efter jeg var blevet indkvarteret kom der to piger fra Irland, som også skulle være end del NZDC-programmet ligesom mig selv. De er rigtig søde og venlige, vi er omkring samme alder, så det er skønt - og det sjove er at selvom de begge er fra Irland, så kender de ikke hinanden.


Næste dag skulle vi ud og have motorbiketeori og -træning så vi kunne lære at køre på én, fordi de bruger dem på gårdene her til at hente køerne ind til malkning. Det var helt vildt fedt og udfordrende at prøve i starten var det lidt svært at holde balancen, fordi det var min første gang, men jeg fik hurtigt lært hvordan jeg skulle køre og lærerne var supergode til at forklare hvordan man skulle gøre. Efter vi havde haft undervisning og kørt havde vi fri resten af dagen og det var skønt, da vi stadig havde jetlag og var trætte på grund af alle de nye spændende ting der sker.

Da det blev fredag skulle vi ind og få lavet en New Zealandsk bankkonto, for at vi kan modtage vores løn. Efter vi havde lavet det tog vi ud og for at handle dagligvarer ind til opstart, som vi kunne tage med os ud til gården, for vi skulle allerede afsted om lørdagen. Det var rigtig skønt for NZDC gav os 100 dollars hver, som svarer til omkring 500 kr., som vi kunne handle ind for. De købte også sengetøj, dyner og puder til os og sørgede for at vi havde det mest nødvendige, vi havde brug for og det var rigtig dejligt. I løbet af fredagen gav jeg Tracy, min chef fra den gård jeg arbejder på, et opkald for lige at sige hej, introducere mig selv og høre hvad tid hun ville hente mig lørdag, for hun var nemlig så sød at komme helt hen til Tuscany Downs og hentede mig som ligger ca. 1  timer og 15 min. fra hvor gården er.

De irske piger og jeg blev indkvarteret på hver vores gård, hvor vi skulle arbejde og de ligger højst 30 min kørsel fra hinanden, så det er hyggeligt, at vi stadig kan se hinanden. Jeg blev hentet lørdag ved frokosttid og hele turen hen til gården var rigtig hyggelig jeg nød den skønne natur med bjergene i baggrunden. Jeg blev hentet af både Tracy og hendes mand Hein. De fungerer begge som min chef, for de arbejder også begge to på gården og styrer det sammen. Da vi kom hen til gården som ligger tæt på Mayfield fik jeg et hus for mig selv hvor der er to værelser, en stue,  køkken og badeværelse. Det er et rigtig skønt hus at bo i, og jeg har udsigt direkte ud over markerne hvor køerne går og med bjergene i baggrunden - det er fantastisk!

Der er 300 hektar land og 1200 malkekvæg på gården og en masse kalve - dem har jeg ikke lige et antal på, hehe. Vi bruger malkekarrusel og det er rigtig spændende at lære at prøve og udfordrende med tempoet, som man skal holde, men øvelse gør mester. Vi malker to gange om dagen og skiftes alle sammen til at malke så der er lidt variation i arbejdsopgaverne og det er rigtig dejligt, fordi så lærer jeg en masse forskellige ting. Vi malker forskellige flokke af køer flok 1, flok 2, råmælkskøer og de syge som er i behandling.

Udover Tracy og Hein arbejder der to fra NZ og en fra Filippinerne på gården og nu også mig. Engang imellem hjælper Tracys søn til med kalvene, hvis der er rigtig travlt. De er alle sammen super søde til at forklare og sætte mig ind i tingene og lære mig hvordan jeg gør de forskellige arbejdsopgaver. Når jeg ikke malker, så kører jeg traktor, teleskoplæsser, ordner hegn, passer kalve og en
masse andre opgaver.

En dag hvor jeg har morgenmalkning kan se sådan her ud.
02:30 hente køer ind til malkning
03:30 malkning begynder
06:00 Flok skifte og en ny overtager malkningen
06:00 - 08:00 lav flokskifte, så køerne går hen til den rigtige mark de skal være på, hjælp til med nye kalve
08:00 - ca. 09:30 pause
09:30 - ca. 11:00 sæt hegn op eller tag hegn ned, køre traktor
11:00 hent køer ind til foderpladsen
12:15 - 13:30 pause
13:30 malk flok 2, efter malkning rengøring af malkekarrusellen, kopperne og alt andet
ca. 17:00 færdig for i dag

En dag hvor jeg ikke malker kan se sådan her ud.
05:30 hent nye kalve, giv dem råmælk, sæt dem ind i stalden, hjælp til med andre udendørs opgaver (for eksempel åbne op for ensilagestakken)
08:00 hjælp til inde ved malkning, hvis der er behov for det
11:00 - 12:30 pause
12:30 få resten af køerne væk fra foderpladsen og ind i gården, så de er klar til malkning
13:30 hjælp til inde ved malkning hvis der er behov for det eller udendørsopgaver (fx sæt
hegn op eller tag hegn ned, sprøjt for ukrudt, køre traktor eller lignende)
ca. 17:00 færdig for i dag

Så det er mange spændende forskellige ting, jeg laver og lærer. 

Mens jeg er hernede, arbejder jeg men jeg deltager også i noget supplerende undervisning, hvor jeg lærer en masse om landbruget her i New Zealand og det er vildt interessant. Undervisningen foregår hver anden tirsdag og det er rigtig skønt, fordi så får jeg både en masse ud af arbejdet og undervisningen. Så ja - alt i alt så er jeg bare rigtig glad for at være her. Jeg har allerede været her i en måned og det føles som mange flere måneder, fordi jeg oplever så mange ting. Det er fantastisk! Her i weekenden var jeg ude at se NZ største rodeo sammen med en af de irske piger
jeg mødte på førstedagen (den anden skulle desværre arbejde), og det var første gang vi nogensinde havde været til sådan noget. Det var helt vildt fedt at opleve. Meget spændende og skønt at se hvordan kulturen er her i NZ. Jeg kan slet ikke vente på alle de mange spændende oplevelser, der venter forude.

Husk, at alle elever og lærlinge på TECHCOLLEGE har mulighed for at tage en del af deres uddannelse i udlandet. Kontakt vores internationale koordinatorer for at høre mere.


Seneste nyheder

6 guldmedaljer til TECHCOLLEGE ved DM i Skills 2024

20-04-2024

DM i Skills 2024 må siges at være en succes. Det blev nemlig til 6 guldmedaljer, efter alle 22 TECHCOLLEGE-deltagere havde ydet deres bedste til de mange konkurrencer.

Skorstensgaard-lærling blev værkfører fra første arbejdsdag

20-02-2024

Et job i mekanikerbranchen byder på spændende karrieremuligheder – og dét kan allerede ske inden karrieren rigtig er startet. Det kræver blot, at man gør en ekstra indsats og yder sit bedste. Og det gjorde vores tidligere elev Victor Bach Nielsen i den grad. Han er værkfører på værkstedet i Skorstensgaard Aalborg. Men for knap et halvt år siden var han stadig under uddannelse som mekanikerlærling.

Pilotprojekt uddanner grafisk teknikere til Sverige

25-10-2023

Arvid og Oliver fra Sverige har netop afsluttet deres første hovedløb på grafisk tekniker-uddannelsen på TECHCOLLEGE.

Vis flere