Mediegrafiker

 

Som mediegrafiker arbejder du kreativt med reklamer, film, trykkesager og digitale medieproduktioner. Du arbejder på enten et reklamebureau, webbureau, trykkeri eller en redaktion, der producerer fx magasiner eller aviser. Næsten alt dit arbejde foregår på en computer, så du skal have det fint med at arbejde indendørs i et kontormiljø dagen lang.

Start på mediegrafikeruddannelsen

Varighed:
Maks. 4½ år.

Det lærer du på mediegrafikeruddannelsen

På mediegrafikeruddannelsen skal du lære, hvordan man skaber et design eller layout, så det fungerer optimalt efter hensigten – fx at det tiltaler en bestemt målgruppe, fordi det skal sælge et bestemt produkt. Der er mange grundregler om fx typografi og farver, som du vil lære at kende, mens du øver dig i at bruge Adobe InDesign, Photoshop, Illustrator og andre avancerede programmer. Målet er, at du kan producere både trykt og digital kommunikation (dvs. fx avisannoncer, magasiner og posters, som trykkes – og webbannere og app-dedesigns, som bruges online), og at du kan tilrettelægge hele den proces, der knytter sig dertil.

Her kan du se eksempler på emner, som man arbejder med på mediegrafiker-uddannelsen:

  • Informationsteknologi
  • Grafisk design
  • Dansk
  • Samfundsfag
  • Trykt kommunikation
  • Digital kommunikation
  • Grafik og billeder
  • Grafisk workflow

Se mere om mediegrafikeruddannelsens indhold i vores lokale undervisningsplaner.

Hvis det er mere end et år siden, du gik ud af folkeskolen, skal du starte på grundforløb 2 (GF2). Vi starter som udgangspunkt nye GF2-hold op på mediegrafikeruddannelsen en gang om året.

Potter og pander pakket fint ind

Den seneste uge har den stået på tværfagligt arbejde på TECHCOLLEGE’s medieafdeling. Her har grundforløbselever fra afdelingens fire uddannelser arbejdet sammen om at udvikle og producere en prototype på funktionelt emballage til forskellige hverdagsprodukter, som de efterfølgende gav hinanden feedback på. Læs mere på techcollege.dk

Skolepraktik

Kan du ikke finde en læreplads som mediegrafiker, kan du fortsætte din uddannelse i TECHCOLLEGE Praktikcenter.

Videreuddannelse som mediegrafiker

Som mediegrafiker kan du videreuddanne dig til fx multimediedesigner. Der er flere muligheder, og du kan se en del af dem på ug.dk.

Kontakt

Sidder du med spørgsmål til mediegrafiker-uddannelsen, kan du tage fat i vores vejleder.
Hanne Enggaard
Uddannelses- og erhvervsvejleder
Marianne Bang Poulsen
Praktikpladskonsulent

Lærere på mediegrafiker

Anders P. Nørgaard
Faglærer
Bjarne Rother Jensen
Faglærer
Jesper Jan Kristensen
Faglærer
Thomas Kristensen
Faglærer

Skills-deltagere blev behørigt fejret

Som et værdigt punktum for et fremragende DM i Skills 2020 var der torsdag aften fælles fejring af alle vores deltagere. Direktør Søren Samuelsen og borgmester i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen, stod for de rosende ord, mens elever fra tjener- og smørrebrød og catering-uddannelsen sørgede for, at deltagere, familie, mestre, faglærere og trænere havde en hyggelig aften.

Ledelsen

Rasmus Nygaard
Uddannelsesleder