Skoleoplæring for data- og kommunikationsuddannelsen

Skoleoplæring på TECHCOLLEGE

Some description

Skoleoplæringen for it-supporter- og datateknikeruddannelserne er placeret på Teglværket 2 i Nørresundby. Her har vi store kontorer med op mod 120 elever, både it-supportere og datateknikere, samt serverrum, lager, krydsfelt og tilmed et VR-rum.

Den daglige arbejdstid ligger mellem 7 og 16, og arbejdet foregår på lige vilkår med andre it-virksomheder.

Vi har en Helpdesk for bl.a. Aalborg Kommunes ældre, ansatte og elever på TECHCOLLLEGE. Derudover har vi et samarbejde med Danske Seniorer, hvor vi yder almindelig it-support på software, samt udfører småreparationer af it-udstyr, skift af skærme på tablets og telefoner. Desuden har vi en række programmeringsmæssige-, netværks- og server opgaver, samt almindelig klientopsætning, support og løbende forefaldende arbejde med henblik på at forberede eleven frem til det næste hovedforløb.

Din arbejdsdag vil være afvekslende og kan bestå af både selvstændige opgaver eller opgaver der skal løses i samarbejde med dine kollegaer, herunder eventuelt projektarbejde.

Virksomhedskonsulenten og skoleoplæringsinstruktørerne har et godt samarbejde med mange af landsdelens virksomheder og finder på den måde hurtigt pladser til skoleoplæringens lærlinge. Skoleoplæringen optager elever, som har bestået grundforløbets del 2 af data- og kommunikationsuddannelsen og som opfylder EMMA-kriterierne.


Læs mere om skoleoplæringen

Se alle ansatte i skoleoplæringen

Kontakt

Thomas Vestergaard
Skoleoplæringsinstruktør