13U

- et forløb på TECHCOLLEGE, som forbereder unge fra 18-29 år til at begynde på en erhvervsuddannelse. Det er nødvendigt med en henvisning fra Jobcenteret for at kunne starte på forløbet.

Tre faglige forløb

Der er tre forskellige faglige forløb på TECHCOLLEGE, som du skal vælge imellem: Mad/LandbrugByggeriAuto/Metal. De foregår i et autentisk studiemiljø. Forløbet varer 13 uger (heraf navnet 13U) og har løbende optag. Det vil sige, at der i princippet er ”1. skoledag” hver uge. Nye kursister klædes på af ”gamle” elever og får tilknyttet en ”makker” den første dag.

Der er 5 moduler af 2 ugers varighed i skolens værksteder og efterfølgende mulighed for 3 ugers virksomhedspraktik. Vi kan have op til 20 unge på hvert forløb.

Ved siden af de tre faglige forløb, udbydes der et BASIS-forløb, hvor der er et udpræget fokus på trygge og genkendelige rammer. Her møder man hver morgen i samme lokale og mentoren præsenterer dagens opgaver. Der er fokus på erhvervsparathed og hvordan man bevæger sig tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse. For alle fire forløb er gældende, at man kan styrke sine kompetencer i dansk og matematik. Ekskursioner til virksomheder og kulturelle institutioner er også en del af indholdet.  

Der er ferie i uge 28-30 og mellem jul og nytår.

Du kommer primært til at opleve de uddannelser på TECHCOLLEGE, hvor jobmulighederne er bedst. Du prøver faget på egen krop og får viden om uddannelsen og erhvervet - og får forhåbentlig lyst til at starte på Grundforløb 2 eller gå i Ny mesterlære.

Virksomhedspraktik

Som led i brobygningsforløbet vil du komme i virksomhedspraktik i 3 uger i 1 - 2 virksomheder efter eget valg og inden for de pågældende uddannelser.

Du skal selv finde et praktiksted, men din mentor hjælper med praktikpladssøgning og giver dig sparring på personlig fremtræden, kommunikation, ansøgning og CV samt andre tips og tricks.

Mentorer

Der er en mentor knyttet til hvert forløb. 

Mentorer på 13U

Eva Melchior Jensen
Afdelingsleder
Christina Kjær Møller
Faglærer/Mentor
BASIS-forløb
Jan Drilling
Mentor
Metal/auto
Mathias Marco Wedsgaard Hæstrup
Mentor
Byggeri
Uffe Holdgaard
Mentor
Mad/landbrug