Skoleoplæring for mediegrafiker

Finder du ikke en læreplads, inden du skal bruge en for at kunne fortsætte på hovedforløbet, kan du få en plads i skoleoplæring som mediegrafiker på TECHCOLLEGEs skoleoplæringscenter på Teglværket 2, 9400 Nørresundby.

De opgaver vi løser i Skoleoplæringscenteret ligner dem i en hvilken som helst anden grafisk virksomhed. Man kan folde sin kreativitet ud med opsætning af magasiner, plakater og foldere, dykke ned i webuniverset og fremstille hjemmesider, tage sig af rentegning og behandling af billeder samt klargøre filer til tryk og web.

Vi løser grafiske designopgaver for en lang række non-profit-foreninger, interesseorganisationer og privatpersoner samt skolens interne brug af grafiske arbejdsopgaver. 

Lærepladskonsulenten og skoleoplæringsinstruktørerne har et godt samarbejde med mange af landsdelens virksomheder og finder på den måde hurtigt pladser til centerets elever. Skoleoplæringscenteret optager lærlinge, som har bestået grundforløbet (GF2) på mediegrafikeruddannelsen. 

 

Læs mere om Skoleoplæringscenteret

Se alle ansatte i Skoleoplæringscenteret

Husk, at det også er en mulighed at tage i praktik i udlandet. Læs mere under Rejs og lær.


 Some description

Kontakt

Henrik Knudsen
Skoleoplæringsinstruktør