Skoleoplæring for smede

TECHCOLLEGEs skoleoplæring for smedeuddannelsen ligger på Teglværket 2 i Nørresundby. Her går ca. 15 smedeelever i vores store, nyrenoverede værksteder og arbejder på forefaldende smedeopgaver. Det kan være opgaver til intern brug i huset, eller opgaver for ansatte på TECHCOLLEGE.

Den daglige arbejdstid er kl. 7.30 til 15.30, og arbejdet foregår som på et hvilket som helst andet værksted. Skoleoplæringsinstruktøren er din mester, og han tilrettelægger arbejdet og fordeler opgaverne mellem lærlingene. Afhængig af opgaverne den konkrete dag arbejder du sammen med andre eller alene. Præcis som på et hvilket som helst andet værksted.

Virksomhedskonsulenten har et godt samarbejde med mange af landsdelens virksomheder og finder på den måde pladser til centerets lærlinge. Skoleoplæringscenteret optager lærlinge, som har bestået grundforløb 2 af uddannelsen til smed. 

Kontakt

Mads Westergaard Wood
Skoleoplæringsinstruktør