13U gav et mål og et netværk

- Hvis du er glad i dag og glæder dig til i morgen, så er der ingen grund til at bekymre sig for meget over, hvad der skete i går.
Sådan lyder Nikolai Frederik Mejlholms holdning til den vej, han har taget, førend han fandt sin hylde på ernæringsassistentuddannelsen, hvor han netop er startet.

Men hvis citatet skal give mening, så rykker vi lige lidt tilbage i tiden. Nikolai Frederik Mejlholm rykkede ‘hjem’ til Nordjylland nærmest samtidigt med, at corona-virusset på sit verdensomspændende togt.
Men Nikolai var langt fra hjemmevant i det nordjyske, for skønt forældrene begge var fra postnumre, der starter med et 9-tal, så er Nikolai selv født og opvokset i det københavnske.
- Så jeg kendte jo ikke andre heroppe end min familie, der var flyttet tilbage til Nordjylland lidt tid inden, jeg gjorde. Og med alle de nedlukninger, der kom, så var det ikke vildt nemt at få hverken et job eller i det hele taget at møde nye mennesker.

Nikolai meldte sig ledig i jobcentret. Så var der da også lidt at lave hjemme i lejligheden med alle de ansøgninger, der skulle sendes ud, skønt håbet om at finde et job ikke var vildt stort.
Så da han fik tilbuddet om at komme på 13U-forløb her på TECHCOLLEGE, tænkte han straks, at det måtte han sige ja til - især da han læste lidt mere om muligheden for at prøve sig af i forskellige mad-relaterede uddannelser, for han har altid elsket at lave mad.
- Jeg tænkte, at jeg i værste fald blev bedre til noget, jeg allerede godt kunne lide at lave. I bedste fald fandt jeg ud af, hvad jeg skulle lave. Og uanset hvad var det mindst tusinde gange mere interessant end hvad man ellers bliver tilbudt som arbejdsløs, fortæller Nikolai.
- Og så fik jeg jo ikke bare noget at stå op til og komme ud af døren for, jeg fik rent faktisk også muligheden for at opbygge et netværk og få gang i et socialt liv igen.

I løbet af 13 uger får deltagere på 13U lov at prøve kræfter med forskellige fag inden for et fagområde, og på forløbet ‘Mad/landbrug’ kom Nikolai i berøring med blandt andet gastronom-, gourmetslagter- og ernæringsassistentfagene.
- Det var virkelig interessant, fordi det alt sammen har med mad at gøre, men er forskellige måder at tilgå det på. Og så fik vi mulighed for at være meget hands-on i skolens kantine, hvilket fik det hele til at virke meget reelt - altså, vi lavede ikke bare mad til skraldespanden, men det var noget, folk rent faktisk skulle spise.

Det var netop her - i skolens kantinekøkken - at de fik øjnene op for Nikolais vindende væsen og naturlige tæft for at arbejde med fødevarer. Så meget, at servicechef Klaus Farum Kjærsgaard prikkede Nikolai på skulderen og lod ham vide, at det var spild af et godt talent, hvis ikke han begyndte på en uddannelse.
- De tanker havde jeg jo allerede selv gjort mig. Men det var et kæmpe rygstød, når man på den måde bliver rost for sit arbejde og opfordret til at søge ind på uddannelsen - ikke mindst, når det var kantinens chef, fortæller Nikolai med et stort smil.
- Og så talte vi om, at jeg skulle søge en læreplads her i kantinen. Han kunne selvfølgelig ikke love mig noget, for det skulle passe med, at der var plads til en elev, når jeg kom i gang og sådan, men igen; det var jo et kæmpe rygstød, så jeg tænkte “hvorfor ikke?”.

Men så var der jo et stort valg: hvilken uddannelse skulle han vælge?
- Klaus prøvede faktisk at overbevise mig om at vælge gourmetslagter, for… han er vist nok selv slagter. Mens de andre i kantinen mente selvfølgelig, at jeg skulle vælge gastronom, fordi de er kokke, fortæller Nikolai, der dog endte med at vælge ernæringsassistentuddannelsen.
- Det gjorde jeg faktisk, fordi altid selv har haft svært ved at blive klog på det med ernæring og altid har været ret tynd. Ikke sådan, at jeg var syg, men jeg kunne bare ikke rigtigt tage på og vidste ikke, hvad jeg skulle spise for at tage på på en sund måde. Så jeg syntes, det kunne være virkelig fedt at kunne hjælpe andre med at få en sund kost.

Og så gjorde det heller ikke noget, at ernæringsassistentuddannelsen er en større blanding af praktik og teori.
- Mine forældre er jo begge akademikere, og jeg har førhen faktisk haft en idé om, at jeg nok skulle gå samme vej og blive fødevarelaborant eller sådan noget, lyder det fra Nikolai.
- Men her kan jeg både bruge mit hoved og mine hænder - det tror jeg, at jeg bliver rigtigt glad for i det lange løb.

Og så er spørgsmålet jo så; set i bakspejlet, havde det så været mere rart at blive i trygge og vante rammer i København, tæt ved venner og et kendt miljø og måske have taget en uddannelse der?
- Det har været hårdt, og det har været svært. Men igennem 13U fik jeg gang i en hverdag og jeg har mødt en utrolig masse søde mennesker, som jeg jo ikke ville have mødt ellers, starter Nikolai Frederik Mejlholm.
- Altså… Hvis du er glad i dag og glæder dig til i morgen, så er der ingen grund til at bekymre sig for meget over, hvad der skete i går.