Søg

Asta vil bare gerne gøre folk glade

- Det var så overvældende. Det var grænseoverskridende, det var super stressende. Men det var også en virkelig fed oplevelse.

Det bliver fortalt med et stort smil, mens hun kigger let opad, som om hun lynhurtigt genlever oplevelsen i sit sind.

Erindringen står da også stadig nogenlunde skarpt i hukommelsen. Det er trods alt ikke mere end en god måned siden, Asta Frederikke Strange Andersen stod i Arena Næstved og lagde en Oscar-værdig makeup på sin model i den sidste disciplin ved DM i Skills. Nåh ja, og få timer senere stod på scenen og trykkede hånd med statsministeren, fordi hun havde gjort det bedst af alle og dermed tog guld i konkurrencen for kosmetikere.

undefined

Nu er hun tilbage i det nordjyske. Det er svært at finde tid til at sætte sig ned og få en snak med Asta. Ikke fordi hun ikke vil – hun er faktisk utroligt imødekommende - men hun er en travl ung kvinde. Hun skal selvfølgelig passe sin skolegang, det er førsteprioriteten. Ved siden af skal hun søge læreplads. Og så skal hun også passe sit job hos Q8 i Randers. Og hos Q8 i Aalborg. Nåh ja, og på Rustik & Flamingo i Randers, hvor hun arbejder som blandt andet værtinde.

- Jeg tror ikke, jeg vil sige, at jeg er arbejdsnarkoman. Men jeg kan godt lide at have noget at lave – især når jeg er glad for det, jeg laver. Jeg startede på Q8 i Randers, inden jeg flyttede til Aalborg, men beholdt arbejdet, fordi jeg ikke kunne undvære det. Men jeg kunne jo heller ikke tage til Randers for at arbejde hele tiden, så jeg måtte jo tage et job i Aalborg også.

Jeg kan godt lide at hjælpe folk

Det er altså ikke ligefrem, fordi hun er ked af at møde nye mennesker. Så ville det da i hvert fald være en smule uheldigt at søge mod saloner, klinikker, tankstationer og natklubber for at arbejde.

- Sådan er jeg nok bare opdraget. Jeg voksede op i en mindre by, hvor alle hilste på hinanden og smilede, når man mødte hinanden. Jeg tror bare, man helt automatisk kommer til at være mere åben over for andre på den måde, frem for hvis man er vant til at gå for sig selv og kigge ned i jorden, siger hun og fortæller, at det ikke som sådan har fyldt bevidst i hendes søgen efter noget at lave, at det skulle involvere mennesker.

- Jo, altså, jeg har valgt at uddanne mig til kosmetiker, fordi jeg godt kan lide at hjælpe folk og godt kan lide at se den forandring, der sker. Både den fysiske forandring, men også at se glæden hos den, man laver en behandling på. At man er med til at gøre dem glad. Det er en virkelig fed følelse.

undefined

Af samme grund er Asta også stadig rigtigt glad for, at hun valgte kosmetikeruddannelsen. Men hun indrømmer også, at der var flere aspekter, hun ikke havde tænkt på inden studiestarten.

- Jeg havde ikke lige skænket det en tanke, at vi skulle have fag som anatomi, grundernæring, afsætning, erhvervsøkonomi og så videre. Det giver selvfølgelig alt sammen rigtig god mening, men jeg havde jo mest tænkt i de praktiske fag, fortæller hun.

Selv de praktiske fag havde hun ikke engang tænkt helt igennem.

- Jeg havde ikke helt overvejet, hvor grænseoverskridende det egentlig ville blive at skulle være så meget i fysisk kontakt med totalt fremmede mennesker. Selvfølgelig når man skal give massage, men også bare det at arbejde med en fremmed persons ansigt. Det skal man altså lige vænne sig til.

København trækker - men det gør Aalborg også 

Kunderne kan indtil videre møde Asta i skolepraktikklinikken Embrace. Trods titlen som Danmarks bedste kosmetikerelev, så har hun endnu ikke landet sig en læreplads. Ikke fordi hun har været kræsen. Hun har søgt fra Skagen til København, men indtil videre har det ikke båret frugt.

undefined

- Jeg er bare glad for, at skolepraktik overhovedet findes. Jeg tænker tit på, om jeg mon ville have tabt modet, hvis jeg skulle have sat min uddannelse på pause, fordi jeg ikke kunne finde en praktikplads. Men på den her måde har jeg mulighed for rent faktisk at lave noget, at være på en klinik og have kunder.

Modet lever altså i bedste velgående, som tingene er. Der er – måske – en god mulighed for en læreplads i København, og det håber Asta meget på.

- Det kunne være helt perfekt. Jeg er egentlig ligeglad med, om det er i Nordjylland, Esbjerg eller i København, jeg vil bare gerne arbejde. Men jeg vil da også godt indrømme, at København trækker lidt ekstra lige nu, for der er min kæreste også fra, fortæller hun med et smil.

Til gengæld trækker Aalborg også. Måske er ’trækker’ ikke det helt rigtige ord at bruge. Men hun er i hvert fald sikker på én ting, hvis hun skulle få sig en læreplads i København:

- Så vil jeg se, om jeg ikke kan overbevist mester om, at jeg skal tage de sidste skoleforløb her. Jeg kan virkelig godt lide byen, skolen, underviserne – det er bare et superfedt sted at være, og det vil jeg meget nødigt sige farvel til, siger Asta.

- Og så håber jeg, at jeg kan få lov at bo på skolehjemmet, hvis jeg kan gøre skolen færdig her. For det er virkelig super at bo sammen med andre studerende. Man møder så mange mennesker. Ja, det var da også der, jeg mødte min kæreste. Selvfølgelig skulle han være fra København, slutter hun med et større smil end før.