Tre dages kamp om titlen som regionens bedste

 
Et billede

18 timers arbejde fordelt på tre dage har nu afgjort, hvem der kan kalde sig regionens bedste elev på smeduddannelserne.

7 deltagere fra TECHCOLLEGE, Tradium, EUC Nordvest, College 360, EUC Nord, Erhvervsskolerne Aars og Mercantec har med TECHCOLLEGE's metal-afdeling som arena kæmpet, svejset, skåret, banket, slebet og pudset i konkurrencen om titlen og en plads ved DM i Skills 2020.

undefined

Opgaven bestod i at producere en lille trækvogn med aftagelig kasse. Faktisk skulle kassen ikke bare aftagelig; hele konstruktionen skulle være så symmetrisk, at kassen skulle kunne vendes og stadig passe i rammen.

Netop den del af opgaven syntes at give de syv elever lidt problemer undervejs, for som det er med metal - især tynde plader som dem, kasserne skulle konstrueres i - så giver og vrider det sig en smule, når det bliver udsat for varme. Og varme, det er der altså en del af, når man svejser. Derfor måtte der tages lidt, øh, drastiske metoder i brug, da det hele skulle passes sammen.

undefined

Alligevel lykkedes det for alle syv elever at stå færdig med hver deres flotte bud på en funktionel trækvogn med vendbar kasse. Men ak, kun én person kunne vinde.

Efter nøjsomme tjek af mål, grundig inspektion af svejsninger og - selvfølgelig - et praktisk tjek af, om kassen passede i rammen uanset orientering, kunne skuemestre og dommere kåre en vinder. Her fra TECHCOLLEGE skal der lyde et stort tillykke til...

Søren Hansen, der er i lære hos HMK Bilcon og er elev lige her hos os på TECHCOLLEGE. Hvis du synes, at håret er lidt længere på billedet herunder i forhold til billedet lidt længere oppe, så er det fordi, det er fra skolemesterskabet, som Søren vandt i september.

undefined

Også et stort tillykke til Axel Lundorff fra Tradium, der tog andenpladsen ved regionsmesterskabet og dermed følger Søren Hansen til DM i Skills 2020.

Du kan læse mere om DM i Skills lige her, hvor vi også løbende opdaterer en liste over de af vores elever, der skal med, når Bella Center i København 16. januar åbner dørene for konkurrencen.

Se et mindre galleri med billeder fra smedenes regionsmesterskab herunder.

 

 


Seneste nyheder

6 guldmedaljer til TECHCOLLEGE ved DM i Skills 2024

20-04-2024

DM i Skills 2024 må siges at være en succes. Det blev nemlig til 6 guldmedaljer, efter alle 22 TECHCOLLEGE-deltagere havde ydet deres bedste til de mange konkurrencer.

Skorstensgaard-lærling blev værkfører fra første arbejdsdag

20-02-2024

Et job i mekanikerbranchen byder på spændende karrieremuligheder – og dét kan allerede ske inden karrieren rigtig er startet. Det kræver blot, at man gør en ekstra indsats og yder sit bedste. Og det gjorde vores tidligere elev Victor Bach Nielsen i den grad. Han er værkfører på værkstedet i Skorstensgaard Aalborg. Men for knap et halvt år siden var han stadig under uddannelse som mekanikerlærling.

Pilotprojekt uddanner grafisk teknikere til Sverige

25-10-2023

Arvid og Oliver fra Sverige har netop afsluttet deres første hovedløb på grafisk tekniker-uddannelsen på TECHCOLLEGE.

Vis flere