Lige en fjer bedre end de andre

 
Et billede

"Sørg nu for at lægge en god plan for, hvordan I vil løse opgaven - og hvordan I kan nå det."

Cirka sådan mener Jørgen Thimm, at han sluttede morgenbriefingen, inden han sendte 5 smed-elever ud til deres stationer, hvor de brugte torsdag på at deltage i skolemesterskabet.

"Den snyder, for den ser simpel ud. Men det er den altså ikke." Jørgen Thimm refererer til opgaven; et fuglehus, der i al sin enkelthed måske nok bare er tre stålrammer, en bund og et tag, men også kræver stor nøjagtighed i alle udmålinger, fine svejsninger og ikke mindst en teoretisk forståelse for, hvordan metal arter sig, når det bliver udsat for den varme.

undefined

Alligevel var det netop tiden og planlægningen, der endte med at være den største udfordrer for eleverne. Faktisk nåede ingen af deltagerne at færdiggøre fuglehuset. Enkeltdelene blev færdige, rammerne blev svejset sammen, men ingen nåede at samle det hele.

"Det sværeste var helt klart planlægningen. At regne ud, hvor meget tid man kunne tillade sig at bruge på detaljerne, og hvor meget tid der egentlig skulle bruges til det 'grove arbejde', hvis man kan sige det sådan."

Sådan lyder det efter mesterskabet fra Søren Hansen. Hvis han kunne gøre det om, så havde han brugt mere tid på planlægningen.
"Jeg vil ikke sige, at min plan var dårlig. Men den holdt ikke, i hvert fald. Men det er jo også sådan noget, man kan lære meget af. For ting tager altid lige lidt længere tid, end man egentlig forestiller sig."
undefined
Den erfaring kan nemt vise sig at blive vigtig for Søren Hansen. For selvom han - ligesom de andre -ikke nåede at samle sit fughlehus, havde han alligevel lige et lille forspring, når det kom til finish på enkeltdelene.
"Det må jeg nok indrømme, at jeg ikke rigtigt havde regnet med. Jeg må nok hellere bruge en masse tid på at øve mig nu," reagerede han med et stort smil efter sejren.
Øvelse og træning, det bliver der da også brug for, for med sejren sikrede Søren Hansen sig nemlig en plads ved regionsmesterskabet, der foregår 17. og 18. oktober. Heldigvis for Søren har han dog her en lille hjemmebanefordel, da TECHCOLLEGE er vært for regionsmesterskaberne.
Et stort tillykke - og held og lykke - herfra!
 

Seneste nyheder

Techcollege modtager donation på 108 mio. kr.

21-11-2024

Danmark vinder VM guld i håndværksfag i 13 år

23-09-2024

Oscar Dahl Nielsen fra Aalborg skal dyste til WorldSkills

09-09-2024

Vis flere