Det summede næsten af sommer. For hvad er mere sommerligt end grønne træer, biernes summen og duften af sød, sød honning?
Det var, hvad elever fra hovedforløb 2 på gastronom-uddannelsen på TECHCOLLEGE blev mødt af, da de onsdag eftermiddag var på besøg på Gjøl Bigård i … nåh ja, Gjøl.
Her blev de introduceret for en - for de fleste af dem - helt ny verden. For mens honning selvfølgelig har sine åbenlyse kvaliteter, når der tales gastronomi, så fik indehaver Lars Bo Christensen - der har sin bibeskæftigelse som sin hovedbeskæftigelse - også introduceret eleverne for lidt rå fakta om bier. For eksempel deres vigtighed i økosystemet - hvor de indtager lidt mere end en birolle, når det kommer til bestøvning af alskens planter og buske - samt selvfølgelig biprodukterne af deres virke, som for eksempel bi-voks og propolis.
Hvis du ikke lige er med på, hvad propolis er, så skulle det være en slags harpikslignende stof, som naturen bruger som værn mod dyr, der vil æde knopper på nogle planter - men som bier så har fundet ud af at bruge i sine bistader.
Informationerne fløj ud Lars Bo Christensen, mens turen gik forbi forskellige bistader og ... vinranker. Skal det være sydligt, så lad det være sydligt.
Og så skulle der smages. På honning, altså, ikke vinen. Både på den lidt umodne og ferske forårshonning, den mere gyldenbrune og smagsfulde sommerhonning og - kunne man forstå - den decideret kraftfulde og let grynede lyng-honning. Og så kom gastronomien på banen. For hvad kunne sådan en lynghonning mon gå til i et køkken?
Ja, der var nærmest ingen ende på mulighederne, lød det til på de begejstrede elever, der kunne se den gå til alt fra citrusfrugter over pandekager til glasering af alskens kødprodukter.
Og så kan man selvfølgelig næsten ikke have en bigård uden også at have en lille mjød-produktion. Og ganske rigtigt - få meter fra honningsmagsprøverne stod en stor tønde, fyldt til randen af endnu ikke helt klar mjød. Over 30 opskrifter har Lars Bo Christensen forsøgt sig med indtil videre. En langsommelig proces, når mjøden skal have lov at fermentere i mindst 9 måneder, inden den bliver god. Men indtil videre var det da blevet til fire opskrifter, som han ville drikke selv og servere for andre.
Herunder serverer vi et lille galleri fra eftermiddagen, skulle du have lyst til at se lidt mere til turen.