Som at komme i blikkenslagerhimlen

Hvis væggene i blikkenslagerværkstedet på VVS-gangen har ører, så har de uden tvivl været ekstra spidse i de seneste fire uger. Her har det nemlig flydt om sig med norske gloser og udtryk, mens fire elever fra Kristiansand har været på et udvekslingsforløb på TECHCOLLEGE.

- Norsk og dansk minder selvfølgelig meget om hinanden, men der er da nogle udtryk, især fagudtryk, som man lige skal have styr på. Men alle har nu været gode til at sørge for, at vi er helt med, når der bliver fortalt noget, siger Lars Martin Larsen, der er en af de fire norske elever.

De fire elever er alle i lære hos blikkenslagervirksomheder i Kristiansand og er på TECHCOLLEGE for at følge en del af et hovedforløb for VVS-elever.

- Du kan slet ikke sammenligne skolen i Norge med de her faciliteter. Det her er som at komme i himlen. I Norge er undervisningen og lokalerne koncentreret omkring rørlægger-delen af uddannelsen, så vi har jo slet ikke de samme maskiner eller det samme udstyr, siger Lars Martin Larsen.

I Norge er uddannelsessystemet samtidigt anderledes, hvor du ikke veksler mellem skole og praktik på samme måde som i Danmark.

- Det betyder jo, at når du kommer i lære som blikkenslager, så skal du jo faktisk først til at lære faget i virksomheden.

Nye teknikker og måder at tænke på

For Anton Håland ville det have været sådan, uanset om der var fokus på blikkenslageruddannelsen eller ej. Han havde egentlig valgt elektrikerfaget, men da det var tid til at skulle i lære, så opstod muligheden for at få plads som blikkenslager, og den kunne han ikke sige nej til.

Derfor får han også utroligt meget ud af opholdet i Danmark.

- I vores virksomhed laver vi meget tækning og har fokus på de små detaljer og sådan, og det har jeg lært sindssygt meget om, mens vi har været her, fortæller Anton Håland.

- Det er selvfølgelig meget specifikt for vores virksomhed, fordi vi lige laver meget af den slags. Men man kan sige, at hvis man er i en virksomhed, hvor man kun laver det engang imellem, så lærer man det jo aldrig rigtigt, fordi der netop ikke er fokus på det under uddannelsen i Norge.

Lars Martin Larsen er helt enig. For ham handler det heller ikke kun om de specifikke teknikker, men hele tankegangen.

- Der er en helt anden måde at tænke problemer og løsninger på i Danmark, kan jeg mærke. Det er mere traditionelt og med øje for det gode og holdbare håndværk frem for prisen, for eksempel, siger han.

- Selvfølgelig skal det hænge sammen, men i Norge handler det mest bare om, hvordan noget kan gøres så billigt som muligt. Så selvom jeg måske ikke laver så meget tækning for eksempel, så har det givet mig en anden måde at tænke på, som jeg helt sikkert kan bruge til noget derhjemme også.

Mester med håb om fast aftale

Én af de mestre, der har valgt at sende en lærling til Danmark, er Geir Salvesen, og det er netop på grund af det manglende fokus på blikkenslagerfaget under uddannelsen i Norge.

- De fleste elever har egentlig en idé om, de skal være rørlæggere, men kommer så ud som blikkenslagere, fordi der mangler lærepladser til rørlæggerne. Men de ved ikke ret meget om blik-arbejde, fordi det ikke fylder noget i uddannelsen, siger Geir Salvesen.

- Derfor synes vi, at det gav rigtigt god mening, at de kunne komme herned i et forløb, hvor der var fokus kun på det. Der er jo faciliteter og maskiner, som skolen i Norge slet ikke kan matche.

Geir Salvesen er ikke bare mester for en af eleverne. Han er også en af idémændene bag besøget. Og det er ikke – kun – med de kortsigtede briller, han ser lyst på idéen.

- Det er lige så meget i et håb om, at vi kan gøre det til en mere permanent aftale. Vi har forsøgt at få mere fokus på blikkenslagerfaget, også på skolen i Kristiansand, men det rykker bare ikke rigtigt noget, fortæller Geir Salvesen.

- Så blev vi inviteret til Danmark for at se faciliteterne på TECHCOLLEGE, og det blev vi ret imponerede over, og derfra begyndte den her idé hurtigt at tage form. Vi vil jo gerne have uddannet vores elever så godt som muligt, og forhåbentligt kan det også være med til at lokke flere af de unge til at vælge uddannelsen, hvis vi kan lokke med en udvekslingstur til Danmark som en fast del af læretiden.

Store og små forskelle

Så langt er planerne selvfølgelig ikke endnu. Nu skal det første forløb evalueres, inden der skal kigges på, hvordan fremtiden ser ud. Men spørger man eleverne, så er der ingen tvivl om, at de synes, at det er en rigtig god idé.

- Det har været lidt specielt for os, fordi ingen rigtigt vidste, hvad vi skulle forvente, når nu det er første gang. Men nu kan vi jo give vores erfaringer videre og fortælle om vores oplevelse – både med undervisningen, men også byen, skolen, skolehjemmet og så videre – så de næste har en bedre idé på forhånd om, hvad de kan forvente, fortæller Lars Martin Larsen.

- Men der er ingen tvivl om, at det er en rigtig god idé at arbejde videre med det, for man kan virkelig mærke, at man får noget ud af det, selvom det bare er fire uger, tilføjer Anton Håland.

Eleverne har været med sine danske medstuderende til forskellige arrangementer, hvor den blandt andet har stået på en tur i bowlinghallen, og hvor der er en betragtelig forskel i skole- og værkstedsoplevelsen, så er forskellen på danske og norske elever til gengæld ret ubetydelig.

- Man kan da godt mærke, at Danmark har et andet system end i Norge, for vi veksler jo ikke på samme måde mellem skole og læreplads. En skoleelev i Norge har slet ikke samme forhold til at gå på arbejde, fordi de ikke rigtigt har prøvet det endnu, som man kan mærke, at eleverne her har, siger Lars Martin Larsen.

- Ellers er der ikke rigtigt nogen forskel. Vi er alle bare unge mennesker, der gerne vil arbejde, slutter Anton Håland med et lille grin.