Corona-situationen på TECHCOLLEGE

 

Håndtering af Corona

På TECHCOLLEGE evaluerer vi konstant vores beredskab i forhold til coronavirus, og vi forholder os hele tiden til udviklingen og udmeldingerne fra myndighederne.

Vi fører oplysningskampagner målrettet vores elever og ansatte, hvor vi blandt andet informerer om afstand og optimal hygiejne, ligesom vi opfordrer alle til at gøre brug af app’en Smittestop.

Elever holdes så vidt muligt adskilt fra andre klasser, og der er oprettet forskudte pauser for at undgå for stort pres på fx kantineområder.

Vi har etableret stationer med håndsprit ved alle indgange, mødelokaler og kantineområder.

Rengøringen er på hele skolen blevet opgraderet, blandt andet ved ansættelse af ekstra rengøringspersonale, og specielt ved knudepunkter, hvor mange elever og medarbejdere færdes, bliver der gjort en ekstra indsats.

Toiletfaciliteterne på skolens adresser er blevet opdelt således hver klasse har sit eget toilet, ligesom medarbejdere i forskellige afdelinger også har det.

Vi har derudover udviklet et flowchart for både elever og ansatte, der nøje viser, hvordan de skal forholde sig, hvis de oplever symptomer på eller af anden grund har mistanke om smitte.

Ved smittetilfælde

Ved smittetilfælde informerer vi alle dem, der har været i kontakt med den smittede, og sender dem hjem i karantæne, indtil et negativt testsvar foreligger. Vores faglærere laver virtuel undervisning, hvis en klasse sendes hjem i karantæne. 

 

For yderligere kommentarer henvises der til:

Kommunikationschef: Helle Rubien
Tlf. 2526 6132
Mail: hmru@techcollege.dk​


Seneste nyheder

Årets Læreplads 2020 er Polyteknik

09-10-2020

Titlen som Årets Læreplads 2020 gik til teknologivirksomheden Polyteknik i Østervrå. Det var industriteknikerlærlingen Charlotte Sig Christensen, som havde indstillet sin læreplads til den fornemme pris.

Kursister strømmer til nyt ajourføringsmodul for svejsekoordinatorer på TECHCOLLEGE

05-10-2020

På metal-afdelingen har man stor succes med et nyt ajourføringsmodul for svejsekoordinatorer. Ifølge uddannelseschef og uddannelseskonsulent handler kursus-succesen om et behov for at holde sig opdateret på de aktuelle svejsestandarder samt et godt ry som kursussted.

Opfordring fra ministeren

25-09-2020

Vis flere