Faglig udveksling og sangria i skøn forening

Måske læste du tidligere på året om vores prisbelønnede underviserteam fra GF1-fagretningen “El, Byggeri og Energi” - og hvis ikke, så kan du da lige få opfrisket den historie lige her.

Kort fortalt, så blev teamet - for deres tværfaglige arbejde med de unge GF1-elever - tildelt dette års “Byggeriets Faglærerpris”, og med den pris medfulgte et rejselegat på i alt 100.000 kroner. De penge er nu blevet spenderet på en tur til det sydlige Europa, og mens Mallorca i de flestes ører måske rimer mest på badestrande og all inclusive-hoteller, så var der rent faktisk også plads til lidt faglig nysgerrighed midt imellem badesandalerne og sangriaglassene.

I Palma - ferieøens hovedby - ligger en erhvervsskole ved navn CIFP Juníper Serra, og hvad mere nærliggende end at bruge en halv dag på at besøge den lokale pendant til arbejdspladsen derhjemme? Det var i hvert fald, hvad teamet gjorde.
- Det var faktisk virkelig interessant at se en erhvervsskole, der på mange måder minder om vores, men jo alligevel er helt anderledes, fortæller faglærer Steffen Neve Dahl Jensen.
- Selvom de ikke lige har nogle af de byggefag, som vi repræsenterer på vores fagretning, så er det jo stadig en erhvervsskole, der står med mange af de samme udfordringer i hverdagen, som vi gør.

På CIFP Juníper Serra har de et udvalg af uddannelser, der ved første øjekast kan virke som en lidt sjov sammensætning; der er meget fokus på medie-, mad- og mekanikeruddannelser. Men ved nærmere eftertanke giver det god mening, for det er alle uddannelser, der er stort behov for på en ø som Mallorca - og især en by som Palma.

Tjenere og kokke til de mange restauranter og hoteller, mekanikere til de mange udlejningsbiler, -busser og -både og så videoklippere, fotografer, lydassistenter og lignende til de mange internationale filmproduktioner, der åbenbart finder sted på øen og i byen. Murere, tømrere, elektrikere og så videre, de kommer i højere grad til fra fastlandet.
- Det var også - for os - et lidt underligt system de har, hvor der kommer elever ind om formiddagen og har undervisning, og så kommer der et andet hold ind om eftermiddagen, der åbenbart er på et højere niveau. Sådan kender vi det jo ikke rigtigt herhjemmefra, fortæller Steffen Neve Dahl Jensen.
- Til gengæld var det ret fedt, at deres teorilokaler altid var i direkte forbindelse med værkstederne - så føler man altid, at man er midt i faget i stedet for at sidde inde i et gråt teorilokale.

En anden stor forskel på det danske og spanske er fordelingen af skole- og virksomhedsarbejde. I Spanien er der i løbet af de 2 år, basisuddannelsen tager, kun 3 måneders praktik i en virksomhed - og de ligger til sidst i forløbet. Derfor var de spanske undervisere meget interesserede i at høre om vekseluddannelsesprincippet fra Danmark, da faglærer John Bonde senere på eftermiddagen holdt et oplæg omkring faglærerteamets tværfaglige arbejde.
- Så eleverne er kun på skole i kort tid ad gangen og så ude i virksomhederne i flere måneder ad gangen? blev der spurgt.
- Og de får løn for det? lød det nærmest vantro.

Efter godt tre timer på den spanske skole var det tid til at vende tilbage til armbåndsbetalte drinks og velbevandrede strandpromenader. På vej ud var der dog lige tid til et sidste fagligt spørgsmål.
- Hvis der er undervisning både om formiddagen og eftermiddagen, hvornår har I så fri? spurgte en af de danske faglærere.
- Det er lidt forskelligt, men omkring klokken 17, med mindre der er undervisning lidt senere, lød svaret.
- Så kan jeg bedre lide vores arbejdstider, mumlede faglæreren.

Se flere billeder fra rundvisningen på den spanske erhvervsskole i galleriet herunder, hvor der også gemmer sig lidt stemningsbilleder fra teamets tur generelt.