Fin pris til rengøringsafdelingen på TECHCOLLEGE

 

Hvis rengøringspersonalet på TECHCOLLEGE går rundt med et lidt større smil i disse dage, så er det med god grund. De er nemlig blevet overrakt Rengøringsprisen 2019 af Hygiejnefokus.

Prisen uddeles kun hvert andet år, og prisen gives til rengøringspersonale eller -afdelinger, der har gjort en særlig indsats inden for ét af tre kriterier; rengøringskvalitet, arbejdsmiljø og/eller innovation.
- Der må man bare sige, at TECHCOLLEGE har rykket s​ig gevaldigt på alle tre parametre, lød det i overrækkelsen fra Jørgen Espiritu Kjeldsen, stifter af Hygiejnefokus.
Prisen gives på baggrund af den uddannelsesindsats, der over det seneste stykke tid er foregået i rengøringsafdelingen. Her er alle medarbejdere blevet uddannet som minimum rengøringstekniker.
- Det er et af de områder, hvor rigtigt mange virksomheder siger, at de vil gøre en indsats, men hvor det hele desværre oftest ender med at gå op i kroner og ører og derfor ikke rigtigt bliver til noget. Men ikke hos TECHCOLLEGE! I har stået ved jeres ord og alle 35 medarbejdere har været igennem uddannelse - og for det skal I hyldes, lød det videre fra Jørgen Espiritu Kjeldsen.

Afdelingsleder Lotte Abildgaard modtog prisen på vegne af afdelingen, da der var officiel overrækkelse ved en ceremoni for alle afdelingens medarbejdere fredag.​ Til arrangementet havde kantinen i øvrigt stået for lidt utroligt velduftende mad.


Seneste nyheder

Pressemeddelelse: Ny uddannelse i cybersikkerhed skal styrke virksomhedernes digitale forsvar

27-01-2026

Virksomheder i hele Danmark – og særligt de små og mellemstore virksomheder er i stigende grad truet af cyberangreb. Med lanceringen af en ny erhvervsuddannelse...

Pressemeddelelse: Techcollege modtager 2,9 millioner til grønnere undervisning fra Villum Fonden

21-01-2026

Techcollege har modtaget en bevilling på 2.960.585 kr. fra Villum Fonden til at udvikle og integrere bæredygtighed endnu stærkere i undervisningen...

Pressemeddelelse: AART Architects vinder konkurrence om nyt sammenhængende campus på Techcollege

08-01-2026

Med vinderforslaget Samlingen tager Techcollege et markant skridt mod at skabe et nyt og sammenhængende campusmiljø...

Vis flere