Godt 1900 kilometer. Så langt er der i runde tal fra Nordjylland til Bordeaux i Frankrig. Kulturelt er det lidt sværere at måle, men spørger man de fire kokkeelever, der i tre uger har arbejdet på restauranter i det sydfranske vindistrikt, så er forskellen til at tage og føle på.
- Min chef herhjemme har nærmest OCD i forhold til, hvordan alt er organiseret, har fast plads i køkkenet og altid bliver lagt på plads, når det er brugt. Dernede var det nærmest som om, at der ikke rigtigt var nogen plan for, hvor ting var opbevaret, og alligevel vidste de altid, hvor de kunne finde det, de skulle bruge, lyder det fra Elisabeth Madsen, der til dagligt er elev i Musikkens Spisehus.
- Og så virkede det hele nogle gange ret stresset, fordi de skulle nå at have en masse ting klar, inden de holdt pause midt på dagen.
For Peter Højbjerg, der er elev på Rold Storkro, var det en anderledes oplevelse.
- Jeg er vant til, at vi har mange overnattende og store selskaber, hvor der er over 100 mennesker, der skal spise a la carte. Men på den restaurant, jeg var på i Frankrig, var der måske mellem 16 og 19 gæster, hvis der var rigtigt travlt, fortæller Peter Højbjerg.
- Det var i det hele taget lidt mere afslappet, selvom at der jo selvfølgelig kunne være travlt. Især i forhold til, at det var mad af så høj en kaliber, så var der næsten ingen stress, fordi de fleste ting stod klar i et vandbad, så når der kom en bestilling, så var det hele klar på få minutter, siger Christian Mulberg Næsgaard, der er elev på Himmerland Golf & Spa Resort.
Et møde med en anden kultur
Men det at opleve en anderledes kultur og andre arbejdsmetoder var netop, hvad eleverne satte pris på ved de tre ugers praktik.
- Det var sjovt at se, hvordan de for eksempel har en helt anden holdning til anretninger. Der kan de godt finde på bare at smide noget på tallerkenen, fordi det ser pænt ud, hvor vi herhjemme har et princip om, at alt på tallerkenen skal have et formål i forhold til retten, siger Elisabeth Madsen.
- Og så var det spændende at prøve at arbejde med nogle andre råvarer, end vi er vante til herhjemme, siger Oskar Niss, der gerne så, at vi tog mere af det franske køkken til os i Danmark.
- Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at arbejde noget mere med deres råvarer.
- Men det er nok også svært, fordi man jo tit bruger de råvarer, man har adgang til lokalt. Vi ville jo blive nødt til at importere det meste, og det gør det jo bare alt for dyrt, lyder det fra Christian Mulberg, inden Elisabeth Madsen tilføjer:
- Ja, det er vi alt for fokuserede på prisen til herhjemme. I Frankrig går de mere op i, at det skal være et godt måltid, og så koster det altså, hvad det koster.
Nye muligheder uden for Skandinavien
Alle fire elever havde allerede inden turen til det franske leget med idéen om at rykke til udlandet, når uddannelsen er færdig – og for især én af eleverne åbnede turen til Frankrig måske ligefrem for muligheden.
- Jeg blev faktisk tilbudt et job dernede. Den restaurant, jeg var på, skal åbne en ny afdeling om 2,5 år, hvor de spurgte, om jeg kunne tænke mig at være med, fortæller Peter Højbjerg.
- Men jeg er færdig om et års tid, så det kan jo være, at jeg allerede har fået et drømmejob et andet sted til den tid. Men hvis det ellers passer, så kunne det helt sikkert godt være interessant.
Fælles for alle fire er det, at turen udelukkende har gjort det mere interessant at søge ud af Danmark, når tiden som elev er færdig, og hvor det før især var Norge, der trak i dem, så er horisonten i hvert fald blevet udvidet en smule.
- Men selvom det ikke var så slemt i de her tre uger, så er der jo en sprogbarriere, der skal overkommes, hvis det skal være realistisk, siger Elisabeth Madsen, der dog ikke vil lade sig stoppe af en lille ting som ikke at kunne sproget.
- Jeg har da overvejet, om ikke det kunne være en meget god idé, hvis jeg begyndte at lære lidt fransk, siger hun.