God opgradering med stejl læringskurve

For Kent Østerby Petersen førte efteruddannelsen til PLC-tekniker til meget mere, end han havde forventet. Oprindeligt er han uddannet elektriker og arbejdede med at vedligeholde maskiner og installationer på en fabrik. Han fik mulighed for at kommer på PLC-tekniker-forløbet, da fabrikken, han arbejdede på, ville begynde at lave PLC-styring og automatisering af sine produkter.

Fabrikken kom dog ikke så hurtigt i gang med automatisering som forventet, men til gengæld fik Kent Østerby Petersen nyt job hos Packotech i Hjørring – bl.a. på grund af, at han havde taget PLC-tekniker.

- Jeg var heldig at finde én, der ikke havde noget imod, at jeg var ”grøn”, fortæller Kent Østerby Petersen.

- Man får forståelsen af det på kurset, og man kan programmere, men der er stadig meget at lære, så det har været en stejl læringskurve fra dag ét, tilføjer han. Måske også fordi Kent Østerby Petersen gik hurtigt fra PLC-styring og videre til robot-styring, og samtidig blev han afdelingsleder for dem, der laver PLC-styringen.

Fra programmering af PLC til programmering af robotter

- Når man har basisviden fra PLC’en, så ved man, hvad de kan, og hvad man kan bede folk om, der skal programmere dem – og hvad de kan lave, fortæller Kent Østerby Petersen, og uddyber:

- Egentlig er det PLC’en, der fortæller robotten, hvad den skal gøre – så det hænger sammen. Det er godt at have forståelsen for det ene, når man laver det andet.

Grundviden fra kurset til at bygge videre på

Faglærer Rasmus Pølund genkender, at læringskurven fortsætter, når PLC-tekniker-kursister har bestået forløbet:

- Vi lærer dem det grundlæggende, og så kan de arbejde videre og blive dygtigere – de kan få blod på tanden og viden nok til selv at komme videre, fortæller han.

Forløbet handler i høj grad om at give kursisterne tid til at prøve tingene og gøre sig erfaringer, som de siden kan bygge videre på.

- Hvis man prøver at lære det selv ude på en virksomhed, så bliver man forstyrret hele tiden. Her har vi tiden, og vi har meget nyt – og avanceret – grej, man kan arbejde med. Og så får de tid til at sidde og nørde med det, uddyber Rasmus Pølund.

Tæt på praksis og virkeligheden, men med tid

Bortset måske fra at der er tid til at nørde med grejet, er forløbet holdt meget praksisnært:

- Vi holder det så virkelighedsnært, så det ligner det, de møder i deres hverdag. Vi har jo selv været ude og arbejde med det, så vi kender virkeligheden derude, forklarer Rasmus Pølund.

Der er aldrig flere kursister, end at de kan arbejde alene eller to-og-to om opgaverne. Det er vigtigt, at de får erfaring med selv at trykke på knapperne – og at der ikke er flere kursister, end at faglærerne kan nå rundt og hjælpe dem alle.