Gourmetgrise til gourmetslagterne

Det ligner en ganske almindelig onsdag på gourmetslagteruddannelsen. Faglærer Chris Purkær står foran et hold hovedforløbselever med en halv gris foran sig og instruerer eleverne i at skære en nakkefilet fri af resten af svinet.

Eleverne følger nøje med, lytter til tips om afstande og griner af anekdoter om ulækre bylder.
- Dem skal I huske at holde godt øje med og skære fra. Der er ikke nogen, der har lyst til at sætte tænderne i en fyldt byld. Jeg har en kammerat…
Den grafiske anekdote skal vi nok skåne jer for. Men alt i alt en ganske almindelig onsdag.

Men selve dyret - det er lidt anderledes end det plejer at være. Svinene, som gourmetslagterne står og laver lækre udskæringer af, er nemlig det, vi godt tør kalde hjemmeavlet.

På TECHCOLLEGE tilbyder vi jo også landbrugsuddannelsen, og i svinestalden på Struervej er der i løbet af det sidste halvandet år foregået noget, der kan betegnes som en slags eksperiment.

- Vi håber, at vi har fået skabt en rigtig gourmetgris, lyder det håbefuldt fra faglærer Lone Præstegaard.
Hvordan skaber man - måske - en gourmetgris? Man tager en gammel dansk landrace - som Lone Præstegaard kan fortælle er en race med masser af fedt og derfor masser af smag og mørhed - og blander den med duroc-racen, som er en mere kødfuld race. Håbet er, at resultatet er en decideret gourmetgris med masser af kød, fedt og smag.
- Vi ved det jo ikke, for vi har ikke prøvet det før. Vi har ikke brugt gammel dansk landgris som produktionsdyr før, men det er jo så fedt, at vi har muligheden for at prøve det af, fordi vi kan samarbejde med gourmetslagterne om det, fortæller Lone Præstegaard.

Foran en flok kommende gourmetslagtere lader Chris Purkær hænderne løbe henover det døde svin på bordet. Bylde-anekdoten er færdig, det faglige har igen taget over.
- Du kan mærke, at selvom der er en masse velsmagende fedt, så er det stadig et meget fast stykke kød. Fast og tørt. Når du køber en billig kotelet i supermarkedet, så er den helt blød og våd - og bleg! Det her, det er mørkt og det er godt, siger han.
- Det er fedt, at vores elever får mulighed for at være med til at arbejde med noget, vi selv har avlet. Vi arbejder - selvfølgelig - altid kun med godt kød, men det er da lidt specielt, når det er fra vores egen baghave. Nu mangler vi bare det vigtigste: at få det smagt!

Lækkert ser det ud - men hvordan det smager, det må vi altså vente lidt med at finde ud af.