Otte elever, tre uddannelser, én destination

 
Et billede

Hvis ansigterne ser lige dele trætte og forventningsfulde ud på billedet herover, så er der ikke så meget at sige til det.

Otte elever mødtes nemlig i Aalborg Lufthavn klokken 5 søndag morgen, hvilket kan forklare, hvis de ikke synes at være sprængfyldte af energi.

Til gengæld mødtes de for at hoppe ombord på et fly mod Frankrig, hvor de i de næste tre uger skal opholde sig i Bordeaux, hvilket nok forklarer, at de ser ret forventningsfulde ud.

Den står dog ikke på afslapning i de tre uger - nærmere tværtimod. De tre kokkeelever, tre slagterelever og to tjenerelever skal nemlig på arbejde på lokale restauranter i byen Perigeux, hvor de skal prøve kræfter med det franske køkken - bogstaveligt talt.

Området er kendt for blandt andet trøfler, foie gras og ikke mindst sin produktion af kaviar, så mon ikke det er et sted, der taler lige ind i hjertet hos de otte elever.

Eleverne, der skal afsted, er:

Kokkeelev Kasper thorman Bak, der er i lære hos Rold Storkro

Kokkeelev Cecilie Bunk Pedersen, der er i lære hos Ruths Hotel

Kokkeelev Casper Nielsen, der er i lære hos Tabu.

Slagterelev Marina Belinda Johansen, der er i lære hos Super Brugsen Fjerritslev

Slagterelev Rikke Nejlund Larsen, der er i lære hos Meny Skalborg

Slagterelev Tobias Kragh Pedersen, der er i lære hos Meny Hjørring

Tjenerelev Victor vinter Lundsgaard, i lære hos Molskroen

Tjenerelev Thor Bruun, i lære hos Bryghuset Vendia

Eleverne skal i de tre uger arbejde hos Le Clos Saint Front, Le Moulin Du Roc, La Péniche, Un Parfum de Gourmandise, Maison Maziéres og Boucherie Chavier.

Turen er støttet af Erasmus+.


Seneste nyheder

”Jeg vil gerne være den, der gør oplevelsen ekstra god”

23-06-2025

Cecilie Sennenvald forfølger sin passion for at yde værtsskab som receptionist-elev på Techcollege – og hun er allerede godt på vej mod toppen.

Nedtælling til EuroSkills 2025

23-06-2025

Fra HTX til TV2 Nord: Rasmus gør drømmen om droner til virkelighed

23-06-2025

Allerede som HTX-elev vidste Rasmus Kragh, at han ville arbejde med teknologi, der kunne flyve. I dag, knap et år efter han blev student, driver han sin egen dronevirksomhed...

Vis flere