Kvinder i et mandefag

Randi Mogensen er egentlig vant til at sidde i hvid kittel og rode i folks munde. Nu skal hun i arbejdstøjet og rode på lofter. Sådan lidt groft sat op.

Det kan faktisk være svært lige at komme i tanke om en masse ligheder mellem uddannelserne til henholdsvis klinikassistent og ventilationstekniker. Men mens Randi Mogensen for år tilbage gennemførte førstnævnte, så er hun altså nu i gang med sidstnævnte.

- Jeg ville gerne lave noget mere … praktisk. Noget, hvor man ikke skulle sidde så meget ned. Så da muligheden for at få en læreplads hos NB Ventilation og starte op på uddannelsen bød sig, så tænkte jeg “hvorfor ikke?”.

Mens mange af os måske nok kan finde på en masse forskellige svar på, hvorfor vi ikke lige orker at skulle i gang med en uddannelse nummer 2, så kunne Randi Mogensen ikke finde nogen grund til at lade være. Og her godt halvvejs i uddannelsen fortryder hun langt fra.

- Det er selvfølgelig ret hårdt at være på skolebænken igen, men heldigvis er der jo gode lærere, der får os alle med - og så er de andre, yngre elever gode til lige at hjælpe lidt på vej, fortæller Randi Mogensen med et grin.

Hun er den eneste kvinde på det H2-forløb, hun netop nu er i gang med på VVS-energiuddannelsen - men det havde hun nu også regnet med, da hun gik i gang.

- Jeg tænkte egentlig ret meget over, om det ville blive et problem at være kvinde i et fag, der er ret domineret af mænd. Men det har jeg faktisk overhovedet ikke oplevet, efter jeg kom i gang. Hverken i skolen eller ude hos NB Ventilation, fortæller den tidligere tandklinikassistent.

- Hvis der er noget at mærke, så er det faktisk, at mændene måske har en idé om, at de skal passe lidt på os kvinder - men vi kan altså mere, end både de og vi selv tror. Det handler bare om at arbejde. Arbejd arbejd, slutter Randi Mogensen.

Frederikke Møller vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun har altid godt kunne lide at arbejde, men det med uddannelse virkede uoverskueligt, da hun er ordblind.

- Min far arbejdede som installationstekniker ved Nørhalne VVS, så der endte jeg med at komme ned og hjalp til på værkstedet. Bare som hjælp, hvor jeg gik og fejede, ryddede lidt op og hjalp med at finde ting frem og sådan noget, fortæller Frederikke Møller.

- Men så en dag kom mester og sagde, at han gerne ville tilbyde mig en læreplads. Der var jeg alligevel begyndt at blive sendt med ud til alle mulige underlige opgaver, hvor jeg hjalp til, så jeg tænkte, at det kunne jeg da lige så godt. Jeg var jo glad for at være der.

Som sagt så gjort, og i dag er Frederikke Møller i gang med H1-forløbet på VVS-energiuddannelsen, hvor hun har valgt at specialisere sig som installationstekniker - ganske lige som sin far.

- Det er rigtigt meget et mandefag. Men det har aldrig været en bekymring for mig i forhold til at vælge uddannelsen, for jeg er jo vant til det fra før, jeg startede. Og hvis der bliver noget, så skal jeg nu nok kunne finde ud af at sige fra, fortæller Frederikke Møller.

I det daglige mærker hun ikke rigtigt noget til, at hun oftest er eneste kvinde.

- Jeg snakkede med mester om det, da han tilbød mig lærepladsen. Jeg ville ikke have nogen specialbehandling - og det får jeg heller ikke. Heller ikke her på skolen. Vi er alle VVS-elever - og det er ret fedt.

Og far - ja, han er stolt over, at datteren følger i VVS-fodsporene.

- Der var egentlig altid lagt op til, at min bror skulle følge min far ind i branchen. Men han sprang far - så nu hænger den på mig i stedet, slutter Frederikke Møller med et grin.

Fra 10. klasse og ind på GF1. Caroline Frellsen vidste, at hun ikke skulle på gymnasiet ligesom sine veninder. Hun skulle bruge sine hænder, og selvom veninderne ikke rigtigt kan forstå hende, så er hun ikke et sekund i tvivl om, at hun er på helt rette vej i livet.

Fra hun var barn har hun hørt sin bedstefar fortælle om livet som blikkenslager og talløse historier om for eksempel at sidde i toppen af et kirketårn - på udvendig side, forstås - uden sele eller anden form for sikkerhed, for at udskifte gamle blikplader.

- Så jeg havde en idé om, at det var den vej, jeg gerne ville, da jeg startede på GF1. Min far var snedker, og vi har også murere og alle mulige andre håndværkere i familien, men det har ikke sagt mig så meget, fortæller Caroline Frellsen.

Selvom hun på et tidspunkt overvejede at blive tømrer, så gjorde GF1-forløbet hende sikker på én ting; hun skulle være blikkenslager ligesom sin bedstefar.

- Jeg synes, det er et superfedt fag. Du får både lov at bruge hovedet og hænderne, og du skal både kunne lave det grove arbejde og det lidt finere arbejde med små detaljer.

Hun er hvad man godt kan kalde ene høne i en hanegård - hvis der da findes noget, der hedder en hanegård - men det var faktisk aldrig noget, der optog hende, da hun skulle tage sit valg.

- Nej, altså… Jeg tænkte på, om jeg nu kunne finde nogen at snakke med, men det er jo det fede ved at gå på GF1. Der var en masse piger, og selvom de fleste valgte at blive for eksempel maler eller elektriker, så går de jo herude på de samme gange. Og drengene er altså også søde nok, fortæller Caroline Frellsen med et grin.

Og uanset om hun er på skole eller på sin læreplads hos Ulsted VVS & Blik, så møder hun kun anerkendelse for sit valg.

- De synes bare, det er sejt, at jeg har valgt at gå den her vej, og jeg får ikke nogen specialbehandling. Jeg skal jo kunne det samme som alle andre, fortæller hun.

Hvis det er hårdt at være kvinde i en mandeverden, så er det ikke noget, Stine Djurhuus tænker over.

- Jeg er vokset op med to brødre, så jeg er måske blevet lidt hærdet fra barnsben. Det er i hvert fald ikke noget, jeg tænkte over, da jeg valgte uddannelse, fortæller den - måske - kommende installationstekniker.

For nuværende er hun på VVS-energiuddannelsens GF2-forløb, så der er stadig rig mulighed for at ombestemme sig i forhold til, hvilken af de fire specialiseringer, hun skal vælge - meeeen…

- De virker alle fire spændende, men efter jeg var ude i tre dages praktik i en virksomhed blev jeg ret sikker på, at det er installationstekniker - den gode, gammeldags VVS’er - der tiltaler mig mest. Det er rigtigt meget praktisk arbejde, og så har man meget kontakt til kunderne, og det kan jeg godt lide.

Stine Djurhuus kommer nemlig fra en lidt anden branche. Hun er butiksuddannet, men hun har da arbejdet med engrossalg til håndværkere, så der er ikke rigtigt noget, der overrasker hende - heller ikke i forhold til at være kvinde i et mandefag.

- Nej, det betyder altså ikke noget. Jeg kan måske ikke løfte lige så meget som nogle af fyrene, men vi skal jo alle passe på hinanden. Så er det måske ikke lige mig, mester skal sende ud, hvis der skal løftes et toilet op på femte sal - men til gengæld kan jeg nemmere komme til i nogle af de små, kringlede kroge, fortæller Stine Djurhuus.

- Nu har jeg desværre ikke nogen læreplads endnu, men her på skolen er der i hvert fald ikke nogen forskel på drengene og mig. Så jeg synes, at mange flere piger og kvinder skulle overveje, om ikke det kunne være fedt at komme ud og lave noget praktisk.